Hvilsom: Må se hvad der sker

 

Mads Hvilsom har tiltrukket sig interesse i løbet af sæsonen, men ved ikke hvor han er i næste sæson.

Da Mads Hvilsom i går scorede i Hobros 3-1-sejr over Esbjerg, var det hans 13. mål i denne sæson. Kun Superliga-topscorer Martin Pusic har scoret flere mål, så det målfarlige dansker har naturligvis tiltrukket sig interesse.

I går kunne Hobros sportsdirektør Jens Hammer Sørensen så afsløre, at belgiske Genk er blandt de interesserede klubber. Den udmelding tager Hvilsom med ro.

– Jeg ved desværre ikke, at der er så mange, der kigger på mig. Jeg forholder mig bare til at spille i Hobro, og så må vi se, hvad der sker. Jeg holder ikke så meget styr på, hvem der er at kigge, og hvem der ikke er. Det tager min agent og alle de andre sig af. Jeg prøver bare at levere den bedste præstation hver gang, fortæller Hvilsom til Nordjyske.

Hvilsom får igen mulighed for at bombe for Hobro, når de i næste runde på udebane møder Brøndby.

 

In this article