Nicolai Boilesen er i flere spanske topklubbers søgelys, skriver BT.
Ifølge BT har topklubber fra La Liga som Atlético Madrid, Sevilla og Celta Vigo Nicolai Boilesen i kikkerten. Ifølge avisen har specielt de spanske mestre fra Atlético rettet blikket mod den teknisk stærke venstreback efter, at det mislykkedes at hente brasilianske Adriano i FC Barcelona.
BT skriver, at 23-årige Nicolai Boilesen i forvejen går til spansk undervisning. Den danske landsholdsspiller er noteret for 28 Ajax-kampe i denne sæson.