Rønnow: Har lært meget af skaden

 

Horsens unge målmand, Frederik Rønnow, er glad for kunne spille fodbold igen efter sin lange skade, men han mener også, at han har fået gjort sig nogle erfaringer af skaden.

Frederik Rønnow havde et sørgeligt 2014, hvor han måtte se til fra sidelinjen med en alvorlig knæskade.

I 2015 er Rønnow endelig kommet tilbage i målet hos både AC Horsens og U21-landsholdet, og målmanden jubler over at være i kamp igen.

– Det går rigtig godt. Jeg mærker ikke noget til knæene, hverken til træning eller i kamp, så det er super dejligt, at det forhåbentlig er et overstået kapitel, siger Rønnow til bold.dk, og fortsætter.

– Jeg føler, jeg har lært meget og er kommet styrket ud af skaden. Man lærer nogle ting om sig selv og sætter måske lidt større pris på at være fodboldspiller. Jeg føler, jeg har gjort mig nogle erfaringer, jeg kan tage med mig.

Frederik Rønnow og Horsens tager på mandag til Gladsaxe, hvor de skal op imod AB i 1. Division.

In this article