Sejr til Yussuf P. efter målmandsscoring

Yussuf Poulsen og RB Leipzig vandt 2-1 over Darmstadt i 2. Bundesliga efter en overtidsscoring af af Leipzig-keeper Fabio Coltorti.

Yussuf Poulsen og RB Leipzig hænger stadig på i toppen af 2. Bundesliga, og i fredags var der topbrag mod Darmstadt. Danske Poulsen startede som sædvanligt inde, men det blev danskerens målmand, der stjal alle overskrifter.

Efter en målløs første halvleg bragte Darmstadt sig foran ved Behrens, mens Lukas Klostermann kort efter bragte balance i regnskabet med 1-1-scoringen.

I kampens overtid gik Leipzigs målmand, Fabio Coltorti, med frem ved et hjørnespark, og bolden dumpede ned til den 34-årige målmand, der sparkede 2-1-scoringen ind og blev derved matchvinder.

Leipzig fik dermed en utrolig vigtig sejr, da de nu kun har tre point op til netop Darmstadt på den playoff-givende tredjeplads.

In this article