Uffe Bech positiv efter nederlag

 

FC Nordsjælland tabte i weekenden 2-1 til OB, der om nogen trængte til de tre point. Og Uffe Bech fik samtidig samtlige 90 minutter på banen og sit navn på måltavlen.

Man skulle før denne weekend helt tilbage til oktober 2014 siden Uffe Bech sidst fik 90 minutter på banen for FC Nordsjælland. Men nu fik han langt om længe en hel kamp i benene, hvilket Bech er meget glad for.

– Jeg har det godt fysisk, og det føles fint i kroppen. Det var mine første 90 minutter i mange måneder, så det var dejligt, men jeg var godt nok også træt til sidst, fortæller Bech til bold.dk.

– Det var også fedt at få scoret igen. Jeg fik selv startet angrebet, og selvom jeg virkelig var træt på det tidspunkt, havde jeg kræfter til at tage det sidste løb og nåede med op i feltet og fik scoret.

Uffe Bech har scoret syv mål i 16 kampe for FCN i denne sæson.

In this article