Der var nordderby i Tyskland, da Werder Bremen hjemme tog imod Hamburger SV søndag. Werder Bremen var favoritter, da de har haft en fin sæson og er på syvendepladsen, mens Hamburg har gjort det forfærdeligt, og ligger sidst.
Werder Bremen havde den danske forsvarsklippe Jannik Vestergaard med fra start, men han måtte tidligt udgå med en skade. Efter at være blevet tacklet hårdt af Rafael van der Vaart måtte Vestergaard forlade banen, og danskeren blev erstattet af congoleseren Assani Lukimya-Mulongoti.
Werder Bremen fik ikke problemer trods tabet af danskeren, og det var i det hele taget en ufatteligt chancefattigt kamp.
Derfor skulle der gå 83 minutter, før der kom en stor chance, og den tilfaldte Werder. Hamburgs Valon Behrami begik nemlig straffespark og fik rødt kort, og fra de elleve meter hentede Franco di Santo alle tre point til Werder Bremen.
De tre point betyder, at Werder blot er fire point fra den Europa League-kvalifikationsgivende sjetteplads, som p.t. er Augsburgs, mens Hamburg stadig har fire point op til nedrykningsstregen.