Pione Sisto er nu spilleberrettiget for det danske landshold, så fra nu af kan Morten Olsen udtage ham til A-landsholdet, hvis han vil.
DBU har nemlig fået besked på, at Pione Sisto pr. dags dato må optræde i det danske nationalkluns. Det er til stor glæde for spilleren selv.
– Det er en kæmpe glæde. Og længe ventet. Men det er kæmpestort, at være spilleberettiget og nu endelig kunne stille op for Danmark, siger Pione Sisto til dbu.dk.
Pione Sisto er derfor nu også en mulig spiller i Jess Thorups trup til U21 EM i Tjekkiet til sommer.
– For dansk talentudvikling er det glædeligt, at formalia omkring Pione endelig er på plads, så må vi afvente det sportslige. Nu håber vi, at Pione kommer stærkt tilbage, så han kan komme i betragtning til EM-truppen, siger U21-landstræneren.
Faktisk var det en glædens dag for FC Midtjylland-spilleren, der udover spillerberrettigelse til landsholdene i dag også var tilbage på træningsbanen for første gang i foråret.