SønderjyskE U19 kan selv afgøre mesterskabskampen

11281903_1066660843348236_256899710_n

SønderjyskEs U19-hold kører derudaf. Med 13 ubesejrede kampe i streg kan sønderjyderne nu selv afgøre mesterskabskampen. 

Det kører på skinner for SønderjyskE’s u19-hold. Lørdag den 2. maj vandt de nemlig med hele 6-2 over FC Vestsjælland, og det var deres 11 kamp i træk uden nederlag. De tre points mod nedrykningsaspiranterne fra Slagelse betyder, at SønderjyskE, sammen med deres to seneste kamp mod FC Roskilde og Næsby, hvilket har sikret fire points, er rykket op på en tredjeplads i U19 Divisionen med kun ét point op til nummer to, AB. Gladsaxe-klubben har dog spillet en kamp mere end Haderslev-klubben, hvilket betyder at SønderjyskE med tre points mod Horsens i den kommende runde kan overhale AB, hvis københavnerne taber points i deres opgør mod Viborg.

Læs også: Se Sønderjyske U19-spiller score fra midten efter kun fem sekunder

Med 17 mål i deres seneste fire kampe er SønderjyskE-offensiven samtidig i deres es, og ligner nogle som har ramt formen på det helt rigtige tidspunkt. De målglade sønderjyder afspejler sig også i U19 Divisionens statistikker. Holdet er nemlig det klart mest scorende hold i Divisionen med hele 56 mål. En af hovedkrafterne bag den stærke offensiv er klubbens topscorer https://www.dbold.dk/wp/../uploads/FIFA-E-sport.jpg Olesen, som med 11 mål ligger på en delt andenplads på ligaens topscorerliste. Angriberen er overbevist om, at klubbens succes er skyldet den ændrede spillestil, som giver sønderjyderne dét mere boldbesiddelse.

– Vores succes for tiden skyldes, at vi som hold er blevet bedre på bolden, hvor vi i efteråret var tilbøjelig til at spille noget indianerfodbold og så leve af nogle mål på standardsituationer eller individuelle præstationer. Nu er vi blevet mere boldbesiddende, hvilket giver mere ro i kampene og gør, at vi skaber flere åbne chancer, siger han til D’ BOLD.

SønderjyskE har fire kampe tilbage af sæsonen. Her står de over for Horsens, Hvidovre og Thisted på hjemmebane, mens der i andensidste spillerunde venter en spændende duel mod førerholdet HB Køge i hvad der kan blive en direkte duel om førstepladsen. Den 19-årige målscorer har, sammen med holdkammeraterne, planen der skal sikre guldet klar.

– For at vinde divisionen er det vigtigt, at vi får lukket af. Vi er nemlig det mest scorende hold, hvor vi sjældent laver mindre end to mål i en kamp og ofte nogle flere, men vi har også tendens til at lukke alt for mange mål ind, hvilket skal forbedres, hvis guldet skal sikres, siger U19-landsholdsspilleren, der håber at de kan levere samme præstation, som sidst de mødte HB Køge.

– Guldkampen mod HB Køge bliver svær, men da de gæstede os sidst, blev de sendt hjem med et 4-1 nederlag, så det er planen, at vi leverer samme præstation igen.

SønderjyskE kan helt selv afgøre guldkampen. Vinder de nemlig de sidste fire kampe, er guldet rundt om netop deres hals.

 

In this article