FC Bayern München meddeler officielt, at Pierre Emile-Højbjerg vender tilbage til klubben, fra starten af næste sæson.
Som bekendt, har Pierre-Emile Højbjerg, i den netop afsluttede sæson, været udlejet til tyske FC Augsburg, der endte på en femteplads i ligaen, og derved fik automatisk kvalifikation til den prestigefyldte europæiske turnering – Europa League. Augsburg må nu tage afsked med den danske midtbanespiller, da hans klub, FC Bayern München, officielt, på deres hjemmeside meddeler, at Højbjerg skal spille for bavariaklubben, i den kommende sæson.
Udlejningen til Augsburg er noget, som glæder FC Bayern Münchens sportsdirektør.
– Pierre er modnet i løbet af de sidste halve år. Vi er taknemmelige over for FC Augsburg over, at han kunne tage dette step der, udtaler FC Bayern Münchens sportsdirektør Matthias Sammer, til klubbens officielle hjemmeside.
Den danske midtbanespiller har, i sin halve sæson i Augsburg, fået 16 kampe, hvori han har fået modstandernettet til at blafre to gange, mens han har måttet se gult fire gange.