Det er kun fire måneder siden, at Hobro-angriber Emil Berggreens skifte til tyske Eintracht Braunschweig blev offentliggjort. Et skifte han bestemt ikke har fortrudt den dag i dag. Han har nemlig scoret fem mål i 13 kampe i denne halvsæson.
– Jeg synes, den har været god. Jeg skulle lige vænne mig til det hele dernede, og så fik jeg også lidt skadesproblemer, men nu er jeg kommet stærkt tilbage, og er begyndt at score mål også, så det er positivt, fortæller Berggreen til D’ BOLD.
Berggreen er efter den flotte halvsæson i Tyskland blevet udtaget til det danske U21-landshold. Her ser han sig selv som en af de startende 11, siger Berggreen.
– Mit mål er helt sikkert at få spilletid. Der er mange gode spillere, men jeg er sikker på, at jeg kan være blandt de 11 startende.
Endnu engang grundede den flotte periode i Braunschweig, er han også overbevist om, at han nu udlever udlandsdrømmen som fodboldspiller. Han er fastbesluttet på, hvad han ville svare, hvis en topklub fra Danmark ringede og tilbød ham en kontrakt.
– Så ville jeg sige nej, siger Berggreen til dbold.dk og fortæller, at det er udlandet der gælder nu:
– Ja, det er det, jeg kan ikke se mig selv i Danmark foreløbig.
Berggreen skiftede til det tyske efter en flot sæson efterårssæson for Hobro i Alka Superligaen.