Brøndby henter spiller fra Roskilde

I en pressemeddelelse, udgivet i går, bekræftede FC Roskilde et salg til Brøndby, i form af kantspilleren Christian “Greko” Jakobsen. Spilleren har underskrevet en 4-årig kontrakt med klubben fra Vestegnen.

Christian “Greko” Jakobsen ankom fra Hvidovre til FC Roskilde i starten af den netop afsluttede sæson, og hans præstationer, som blandt andet har budt på syv mål i 12 kampe, har tiltrukket en dansk storklub til at købe spilleren fri af hans kontrakt hos FC Roskilde, som spiller i den danske næstbedste række, ‘1. Division’ – Brøndby IF fra Vestegnen.

Skiftet er dog noget, der ærgrer FC Roskildes cheftræner, der samtidig udtrykker glæde for spilleren, der, selvom, ikke trænede sammen med roskildenserne før vinteren, som følge af nogle skader, spilleren har været plaget af, alligevel har udviklet sig med lynets hast.

– Han har udviklet sig rigtig meget (siden sin første træningssession, red.) og er nem at arbejde med, da han selv læser spillet rigtig godt og forstår alle budskaber med det samme. Han besidder nogle færdigheder som er rigtig gode og jeg er temmelig sikker på, at han kommer til at presse sig på til minutter i Brøndby, udtaler FC Roskildes cheftræner, Anders Theil, der samtidig udtrykker glæde for, at have udviklet en spiller til sådan en grad, at spilleren har tiltrukket interesse for Brøndby, men fortæller også, at andre klubber har udvist interesse for kantspilleren.

Spilleren har, til Brøndbys hjemmeside, beskrevet sig selv, som spiller, da han, for mange, kan være en anonym spiller.

– Som spillertype hører jeg til på kanten, men kan også spille både 10’er og 9’er. Jeg har mine forcer i det fysiske spil, og på trods af min størrelse har jeg en ok speed og er også god med klatten. Jeg synes selv, at jeg er en fleksibel spiller, der både kan være dybdeløber og mellemrumsspiller. Og så elsker jeg at komme med i feltet fra positionen på kanten og på den måde være kampafgørende, fortæller Greko til Brøndbys hjemmeside, og udtrykker desuden den store glæde, han har, ved at spille i Brøndby, og fortæller desuden at han er klar over, at der vil være en tilvænningsfase, hvilket han er forberedt på.

Christian “Greko” Jakobsen er, således, Brøndbys første nyindkøb, inden klubben, senere, annoncerede købet af finske Teemo Pukki, som de købte fri af sin kontrakt hos skotske Celtic FC, efter lejemålet i Vestegnsklubben sluttede.

 

In this article