Lucas A.: Sindssygt frustrende og ikke optimalt

Lucas Andersen fik under en halv time af aftenens U21-test mod Sverige, der ellers skulle have været hans chance for at imponere træner Jess Thorup, som i sidste uge valgte at forbigå ham, da han udtagede Danmarks U21 EM-trup. 

Oprindeligt er Lucas Andersen slet ikke udtaget til U21-landsholdets EM-trup, men den danske Ajax-spiller var alligevel at finde i startopstillingen, da Danmarks U21-landshold torsdag spillede den sidste testkamp mod Sveriges ditto.

På grund af et rødt kort til Patrick Banggaard tidligt i kampen, måtte aalborgenseren tidligt i kampen lade sig udskifte til fordel for den noget mere defensivtorienterede Jens Jønsson. Noget som frustrerer offensivspilleren, der endelig havde chancen for at vise sig frem for landstræner Jess Thorup.

– Det er klart, at hvis der ikke er noget galt med én, så er det sindssygt frustrerende, og jeg tror, at man kan spørge alle der spiller fodbold, om hvor det er sjovt at være med, og de vil svare, at det er inde på banen, siger han til D’ BOLD og fortsætter:

– Det er ikke optimalt for mig at blive udskiftet efter en halv time, når jeg endelig har fået chancen for at vise mig frem for Jess (Thorup, red). I og med at jeg pt. ikke er med i truppen, var det en god mulighed for mig for at vise mig frem i en test, så jeg kunne vise, at jeg er klar, hvis der bliver brug for det.

På grund af skader er både Emil Berggreen og Uffe Bech tvivlsomme til den kommende EM-slutrunde, og derfor forventer Ajax-spilleren at komme med U21-landsholdet, når de i næste uge rejser til Tjekkiet.

– Jeg udstråler bidrag, og jeg har gjort det godt i Ajax, så jeg ser ikke nogle grund til at han skulle kigge uden om mig igen.

Lucas Andersen har scoret fem mål i 38 kampe for Æresdivisionens andetbedste hold i denne sæson.

 

In this article