Optakt: U/21 Tyskland – U/21 Danmark

 

Det danske U/21-landshold skal i aften op mod de mægtige tyskere, som jagter deres første sejr til U/21-EM. Danmark har dog stadig vinderchancer.

Danmarks U/21-landshold skal i aften ud på en af de sværeste opgave til dette U/21-EM. Modstanderen lyder i dag på Tyskland, som er favoritter til at løbe med guldet i sidste ende. Modsat Danmark, fik tyskerne dog ikke en drømmestart til EM, da de endte med noget af en drama-kamp, hvor de fik udvist deres venstreback, Christian Günter, og endte med et 1-1 resultat mod Serbien.

Tyskland forventes, grundet den middelmådige første kamp, at komme ud til dette opgør med masser af fart og fysik, som skal forårsage et resultat til deres favør.

Danmarks første halvleg i deres første kamp mod Tyrkiet, var ikke noget at prale af. Fejlaflevering på fejlaflevering, alt imens det så ud som om, at de ikke rigtig kunne finde hinanden, gav Tjekkiet fordelen i den første halvdel af kampen, hvilket de udnyttede og kom foran 1-0 lige før pausen. Danmarks cheftræner, Jess Thorup, må have råbt det helt rigtige inde i omklædningsrummet i pausen, for det var et helt andet dansk hold, der kom ud på banen, klar til anden halvleg. Højt pres, hurtige fødder, bedre overblik og Pione Sisto på banen blev opskriften på sejr for danskerne i sidste ende. I dette opgør starter Pione Sisto inde, mens en udmattet Pierre-Emile Højbjerg starter på bænken.

Danmark har forud for kampen et godt udgangspunkt, men kan på intet tidspunkt læne sig tilbage i denne kamp, da tyskerne har nogle yderst farlige og dygtige spillere med sig.

Spillere Danmark skal passe på: Kevin Volland og Emre Can

Kevin Volland spiller til dagligt i den tyske Bundesliga-klub, Hoffenheim, hvor han tidligere på sæsonen var holdkammerat med Danmarks anfører, Jannik Vestergaard. Vestergaard udtalte tidligere, at han glædede sig til mødet med den tidligere holdkammerat, hvor han regnede med, at de skulle ligge og irritere hinanden lidt igennem kampen. Den 22-årige angriber har scoret otte mål i 32 kampe i denne sæson for Hoffenheim, mens han yderligere har lagt op til syv scoringer. Emre Can, den tyske midtbanespiller fra engelske Liverpool FC, er også en af de rigtig dygtige spillere på det tyske hold, som Danmark skal passe på. 27 kampe i Premier League blev det til for den 21-årige midtbane, hvor han scorede ét mål i alt. Liverpools form har svunget meget, men Cans form og potentiale er slet ikke til at fejl af.

Spillere Tyskland skal passe på: Yussuf Poulsen og Pione Sisto

Yussuf Poulsen skal med sin fart og fysik ud og sætte sit præg i det danske angreb. Poulsen havde ikke sin bedste kamp til dato mod Tjekkiet i gruppespillets første kamp, men nåede at vise fine takter, specielt i anden halvleg, hvor hele holdet viste sig fra deres bedre side. Med en fremragende sæson i 2. Bundesligaen hos RB Leipzig, er han også et af hovednavnene på det danske hold, som modstanderne altid skal holde ekstra godt øje med. Pione Sisto kommer man endnu engang ikke udenom. Den lynhurtige dansker kom på banen i sidste opgør med et lille halv time tilbage af opgøret, og satte bestemt sit eget præg på kampen. Ud over scoringen til 2-1 kort før tid efter et hjørnespark, viste efterårets spiller i Alka Superligaen sin hurtighed og sine driblefærdigheder frem på flotteste manér. En klar kampafgørende figur for danskerne.

Kampen spilles på Eden Stadion i Prag klokken 20:15. Kampen bliver vist på TV3+ og den tyske kanal ZDF, og dømmes af russiske Sergei Karasev.

Danmarks startopstilling:

Busk

Scholz, Christensen, Vestergaard, Knudsen

Jønsson, Vigen, Thomsen

Poulsen, Brock-Madsen, Sisto

In this article