U/21-holdene for henholdsvis Danmark og Sverige tørnede en sen torsdag aften sammen. Slutresultatet af kampen blev 2-2, og spørger man U/21-angrebsspilleren, Uffe Bech, var manglen på kynisme grunden til, at kampen endte uafgjort.
Det var en kamp alle glædede sig til. Der var lagt op til et vaskeægte skandinavisk opgør, da det danske U/21-landshold tørnede sammen med det svenske, og kampens udvikling skulle ikke vise sig at være skuffende.
Efter en hård tackling, foretaget af, FC Midtjylland-forsvarsspilleren, Patrick Banggaard, fik det danske U/21-landshold sin første udvisning af netop Banggaard. Straffesparket til følge blev scoret af skotske Celtic FCs angriber, John Guidetti, og den stod 1-0 i svensk favør, blot 17 minutter inde i kampen.
Et minut senere kom danskerne dog stærkt tilbage, idet en scoring af Randers FCs Nicolai Brock-Madsen, viste sig at være udligningen. Kampen forløb herefter med en del udskiftninger, og kampens tilskuere måtte derfor vente til det 66. minut, inden Brock-Madsen scorede sit, og landsholdets, andet mål, i kampen, som følge af en tackling. Kampens andet straffespark blev altså scoret – denne gang af danske Brock-Madsen. 66 minutter forløbet, danskerne var i kontrol over kampen, og havde en 2-1 føring. Helt slemt kunne det ikke helt gå…eller kunne det?
Med fire minutter igen, får Sverige nemlig udlignet på et mål af Simon Gustafson fra Hacken, og kampens slutresultat skulle altså være 2-2.
Spørger man FC Nordsjællands Uffe Bech, der, i øvrigt, kan være på vej væk fra klubben, var det kynismen, der manglede hos danskerne.
– Det er klart, at det ville være dejligt med noget kynisme til sidst, da vi så ville have gået hjem med en sejr, i den sidste testkamp inden vi skal til EM – men sådan skulle det ikke være, fortæller Uffe Bech til D’ BOLD, efter kampen, hvor han samtidig fortæller, at får landsholdet sådan en føring til U/21-EM, som afholdes snart, skal de lukke kampen dér, og altså ikke indkassere et mål i kampens døende minutter.
Der var, som bekendt, en udvisning til det danske U/21-landshold, i kampens første minutter, som, ifølge Bech, spillede en stor rolle i kampens udvikling. Han fortæller desuden, at det at holdet har udskiftet så meget som det har, i løbet af kvalifikationskampene, har vist at holdet er stærkt, og at hvem det egentligt er, der spiller, ikke har en så stor betydning, og lægger, altså, mere vægt på udvisningen end på de mange udskiftninger, der blev foretaget, i løbet af kampen.
Kampen i aftes var, som bekendt, den sidste testkamp, inden U/21-EM for alvor går igang.
– Tjekkiet har hjemmebane (og har, altså denne som fordel, red.), Serbien slog Spanien ud og Tyskland er lidt småfavoritter til at vinde det hele, så det er en ret voldsom pulje, fortæller Bech til D’ BOLD, som også varsler om holdene i ‘Gruppe B’, som han også ser som værende en forhindring for Danmarks U/21-landshold, i vejen til EM-guld.
Danmarks U/21-landsholds næste kamp er, som bekendt, den første kamp i U/21-EM, og spilles mod hjemmebaneholdet, Tjekkiet, i Prag, på Stadion Eden. Kampen fløjtes igang den 17. juni 2015, klokken 18.00, og er den første faktiske U/21-EM-kamp for året.