Brøndby IFs U/15-hold sikrede sig, som bekendt, avancement til finalen af Brøndby Elite Cup 2015. Dette skete efter en 2-0 sejr over FC Nordsjælland. En af Brøndbys U/15-spillere, Albert Jakobsen, ser arbejdsindsatsen som den store årsag.
Brøndby IFs U/15-hold har haft en god turnering, indtil videre. Med to sejre, og én uafgjort kamp i gruppestadiet, gik de videre til knockout-fasen fra gruppe D, hvor de var på førstepladsen. Knockout-fasen er, i denne turnering, én semifinale, som sikrer avancement til finalen. Denne semifinale var kampen, hvor Brøndby IF var værter for en kamp mod FC Nordsjælland. Her var værterne de sejrende i lokalderbyet, og spørger man den nyligt oprykkede U/15-spiller, Albert Jakobsen, er han ikke i tvivl.
– Vi kæmper for det, fastslår Jakobsen til D’ BOLD.
Dette var også én af grundene til, at holdet trak sig sejrrigt ud af opgøret, ifølge Brøndby-spilleren.
– Vi var mere klare mentalt, end FC Nordsjælland var. Vi kom virkelig ind i kampen, og havde et rigtig højt niveau. Vi spillede godt, og det kørte bare, fortæller en glad Jakobsen til D’ BOLD, og fortsætter.
– Det er vores arbejdsindsats, der har båret os (i turneringen og kampen, red.) Vi har været gode hele vejen rundt, og alle på holdet har gjort et godt stykke arbejde, fortæller spilleren til D’ BOLD, umiddelbart efter sejren, der gav holdet videre avancement til finalen, hvor de møder FC Midtjylland.
Spilleren føler, at der er én ting på holdet, der ikke bliver brudt – aftalerne.
– På trods af, om man har spillet dårligt eller godt, har man (på holdet, red.) holdt de aftaler, vi har sat – ligegyldigt om man har spillet godt, eller dårligt, udtaler den talentfulde spiller til D’ BOLD.
Brøndby møder i dag, onsdag, FC Midtjylland i finalen. På trods af, at FC Midtjyllands førstehold i sidste sæson vandt guld, føler spilleren ikke, at det har nogen betydning for, hvem der løfter Brøndby Elite Cup 2015-trofæet.
– Jeg tror ikke, at det har nogen indflydelse (at FC Midtjylland vandt Superliga-trofæet i forrige sæson, red.), men jeg håber da at vi vinder, og føler at vi har en stor chance for det, fortæller han til dbold.dk.
Brøndby IF-FC Midtjylland-kampen fløjtes i gang klokken 12, og spilles på værternes opvisningsbane, bane 2.