Brøndby U/17-anfører forlænger kontrakten

Brøndby Masterclass’ U/17-hold vandt i den netop afsluttede sæson mesterskabet og pokaltitlen. Holdets anfører, Marco Sander Petersen, som spillede nøglerolle i holdets triumfer, har forlænget kontrakten med yderligere to år, til stor glæde for klubben.

U/17-holdet tilhørende Brøndby Masterclass beviste sit værd i den forgangne sæson, hvor holdet fejede alle forhindringer af banen, og ved slutningen af sæsonen kunne løfte ligatrofæet såvel som DM-pokalen.

Triumfen har, tilsyneladende, haft sine præg på holdets anfører, Marco Sander Petersen, der, blandt andet, som følge af triumferne med det unge hold, har valgt at forlænge sin kontrakt med klubben, så den nu løber to år endnu. Dette er til stor glæde for holdets træner, Søren Juul.

– Marco (Sander Petersen, red.) er en typisk 6’er, og er en rigtig ledertype, der altid går forrest, både til træning og kamp, begynder U/17-holdets træner, Søren Juul, til klubbens officielle hjemmeside, og fortsætter:

– Han har, især, en god evne til at styre kampens temperatur, ohg udmærker sig med gode sparkefærdigheder, både på korte og lange afleveringer, fortæller træneren.

Spilleren har dog, ikke just præsteret godt i sæsonen, men har også udviklet sig markant, ifølge træneren, som har en stor rolle i vente, for den talentfulde midtbanespiller. Han roser, blandt andet, spilleren for den store balance, Petersen er i besiddelse af i sit spil – en balance, der er blevet belønnet ved, at den 17-årige spiller er blevet oprykket til U/19-truppen, til den kommende sæson.

– Jeg forudser, at han får en vigtig rolle for U/19-holdet, i de kommende sæsoner, fortæller spillerens, nu, tidligere træner.

Spilleren har nu kontraktudløb den 30. juni 2017, og blev officielt oprykket til U/19-truppen, den 1. juli 2015.

 

In this article