Hartkopf: Vi skal holde vores aftaler

FCN - HB Køge
FC Nordsjælland- og HB Køge-spillerne, der hilser inden turneringspremieren, der endte i en 5-4 sejr til FC Nordsjælland. | Foto: Omar Nabil Hawwash (dbold.dk)

I FC Nordsjællands Brøndby Elite Cup-premiere mødte de HB Køge, og sejrede i en intens kamp. FCN-offensivspilleren, Oscar Hartkopf, roser nordsjællanderne for præstationen, men fortæller, at holdet skal huske at holde de aftaler, de sætter.

FC Nordsjælland mødte, i en intens kamp, 1. divisionsholdet, HB Køge, i en kamp, der endte i en sejr til førstnævnte. Holdet fra Nordsjælland vendte en 0-1 føring til Køge til en 5-4 sejr til egen fordel, til stor glæde for spilleren med nummer 7 på ryggen, Oscar Hartkopf, der spillede en stor rolle i sejren, og viste lovende takter kampen igennem.

– Jeg synes, at der er fremskridt i vores offensive takter. Vi spillede fint, og fik skabt en del chancer, begynder offensivspilleren til D’ BOLD.

– Vi får også scoret på mange af dem, i betragtning af, at det er vores første egentlige kamp, fortæller spilleren, med henvisning til, at kampen mod HB Køge var den første kamp i sæsonen, hvor der var point på spil.

Det var dog ikke kun gode ting, man så fra FC Nordsjælland, idet Køge fik scoret fire mål i Superligaholdets net. Spørger man Hartkopf, var det nogle defensive ting, der ikke var helt på plads.

– Jeg synes, at vi, måske, var lidt uafklarede, i nogle af de defensive situationer. Det gik ikke som vi havde håbet, fortæller Hartkopf til dbold.dk.

– Vi skal holde vores aftaler, fastslår han.

På trods af, at nogle aftaler, ifølge Hartkopf, blev brudt, og at holdet manglede noget defensivt, gik kampen til Nordsjællands fordel. Der var dog, specifikt, én svaghed, som ikke gik ubemærket hen forbi Hartkopf.

– I sæsonstarten må det ikke ske, at vi bliver truet så meget på dybdeløb – der havde vi lidt problemer, fortæller spilleren, efter kampen, til D’ BOLD, med henvisning til de mange gange, hvor HB Køge brød igennem de rødklædte forsvarsspillere. Det skete, blandt andet, til åbningsmålet for de hvid-blå fra det østlige.

– Men, alt i alt synes jeg det var en okay kamp, siger Hartkopf.

Spørger man spilleren, var de mål, der blev scoret af Køgeklubben fire mål for meget.

– Vi vinder den (kampen, red.), får lukket for mange mål ind, og får selv scoret flere end modstanderen, slutter spilleren til D’ BOLD.

Brøndby Elite Cup er i dag, mandag, på sin anden dag, og her er Nordsjælland at finde på andenpladsen, med én kamp til gode, i forhold til førstepladsen.

In this article