SønderjyskEs besøg hos FC Nordsjælland, endte i et nederlag til hjemmeholdet. Emiliano Marcondes fortæller, i et interview med D’ BOLD, sit syn på kampen.
FC Nordsjælland fik, i sæsonens åbningskamp, besøg af SønderjyskE. I en kamp, hvor statistikkerne ikke kun talte for én vej, gik der ikke særlig lang tid, før Thomas Dalgaard scorede sine, og holdets, to åbningsmål for sæsonen – to mål, der endte med at give jyderne sejren.
Efter et mislykket FC Nordsjælland-angreb, formåer SønderjyskE-målmanden, Marin Skender, på målspark at sparke en bold op mod den anden ende af banen. Bolden rammer, uventet, Bjørn Paulsen og når frem til Thomas Dalgaard, der, efter at have rundet målmanden, sætter bolden ind til åbningsmålet. Ti minutter spillet, og SønderjyskE havde en 1-0 føring.
Blot seks minutter efter, skulle mareridtet dog ikke vise sig at ende. En fejlaflevering, fra modstanderholdet, giver Sønderjyskes lynhurtige midtbanespiller, Janus Drachmann, muligheden for et kontraangreb. Efter et langt løb finder han, med en flad aflevering, Thomas Dalgaard i boksen, som med et førstegangsskud øger føringen. 16 minutter, og gæsterne havde nu en 2-0 føring.
I takt med kampen, kom FC Nordsjælland mere ind i kampen, og holdet endte da også med at have 58 % i boldbesiddelse, imens Sønderjyske endte med, efter intensiteten i kampens første kvarter, kun at have to skud flere end hjemmeholdet.
Spørger man FC Nordsjælland-spilleren, Emiliano Marcondes, var det ikke uheld, der spillede ind i holdets præstation.
– En af årsagerne til nederlaget, var vores tempo. Det var langsomt, i alt, vi foretog os, fortæller spilleren til D’ BOLD og fortsætter:
– Vores generelle boldomgang og kvaliteten i vores afleveringer, var også en af årsagerne.
Selvom startopstillingen i kampen mod Sønderjyske var, stort set, den samme, set i forhold til holdets sidste kamp i den foregående sæson, føler Marcondes ikke, at det er truppen, der er noget galt med.
– Alderen afgører intet. Alle de spillere, vi har på holdet, er gode nok til at spille i (ALKA Superligaen, red.) på trods af, at de fleste er unge, siger spilleren til www.dbold.dk, og forsikrer, at det var tempoet, der slog fejl.
Efter sæsonens første kamp i Superligaen er, henholdsvist, FC Nordsjælland og SønderjyskE at finde på en anden- og en tiendeplads. Det er, dog, værd at notere, at AaB, Esbjerg, FC København såvel som Randers har en kamp til gode.