Anden runde af ALKA Superliga er færdigspillet, og det betyder også at det er tid til anden omgang af D´BOLD´s Talentopsummering. Her får du et overblik over talenternes bedrifter fra RUNDE 2.
D´BOLD opsummerer endnu engang på de unges bedrifter af anden runde af ALKA Superligaen. Første runde var et festfyrværkeri af store præstationer af de unge spillere, men fortsatte festen i runde 2. Læs med for at få det fulde overblik.
Drama til det sidste i Hobro
AaB gæstede fredag aften DS Arena i Hobro og selvom det var weekend og nerverne skulle i ro, kom der helt andre boller på suppen. Fordi det væltede ind med chancer i store dele af kampen, men bolden ville ikke ind. Efter pausen fortsatte det hæsblæsende opgør med lige så stor tænding i anden halvleg. De unge AaB´ere fik også chancen i anden halvleg. Andreas Bruhn, 21, og Frederik Børsting, 20, kom begge på banen i anden halvleg. Men selvom Bruhn og Børsting ikke bidrog med det store var det alligevel AaB der løb med det hele i overtiden, hvor Kasper Risgård, 32, afgjorde det hele med sin scoring til 1-0. Der var dog positive punkter for Hobro, selvom resultatet ikke gik deres vej. Göckan Kaya, 19, som man har hentet i Randers FC, har nemlig vist fine takter i de to første kampe. Sæsonen er først lige begyndt, så der er masser af tid for Hobro til at rette på sagerne.
De unge fik chancen for “ulvene”
Jess Thorup er netop stoppet som U/21-landstræner til fordel for FC Midtjyllands trænersæde, men det holder ham ikke fra at bruge de unge spillere. Startelleveren inkluderede blandt andet bare 17-årige, Alexander Munksgaard og Frederik Møller, 22. Thorup havde valgt at spare den store stjerne, Pione Sisto, 20, og hverken Kian Hansen, 26, eller Jakob Poulsen, 32, var med i startopstillingen for Midtjyderne. Det skulle dog ikke holde Mikkel Duelund, 18, fra at gribe sin chance. Efter 35 minutter fik FC Midtjylland et frispark på et farligt sted. Og når den vanlige frisparksskytte Jakon Poulsen ikke er på banen – så må nogle andre jo gøre det i stedet. Og det var netop hvad den 18-årige midtbane spiller gjorde da han scorede på frisparket dog ved hjælp af Adama Guira i SønderjyskE-muren. I anden halvleg kom “det tunge skyts” på banen for Midtjyderne, som sendte Pione Sisto på banen. Forinden havde Johan Absalonsen bragt SønderjyskE på 1-1, så der skulle ske noget fra Thorups side af. Og med Sisto på banen, fik Morten “Duncan” Rasmussen bragt FC Midtjylland tilbage i spidsen. Den føring holdt de sidste 20 minutter og kampen endte dermed 1-2 til gæsterne fra FC Midtjylland.
FC Nordsjælland besejret på ny
Intet tyder på at Olafur Kristjánssons unge startopstilling fungerer optimalt. Endnu en gang fik den unge opstilling en lussing da de i Randers tabte med 3-0. Svenskeren Viktor Lundberg spillede en hovedrolle i kampen med hans hattrick, mens unge Nicolai Poulsen, 21, fortsatte sit gode arbejde på midtbanen for Randers. Nicolai Brock-Madsen, 22, gjorde også fin figur for hjemmeholdet. Og selvom Viktor Lundberg overskyggede ham i kampen, fik den danske angriber alligevel sat sit aftryk på kampen med hans assist til Lundbergs andet mål. Nordsjællands unge bagkæde med Pascal Gregor, 21, og Andreas Maxsø, 21, blev hele tiden sat under pres, og de to unge stoppere og resten af Farum-holdet stod ikke for det pres og det blev altså til en sten sikker 3-0-sejr til holdet fra Randers FC.
OB´s unge offensiv kører med klatten
OB er kommet ekstremt godt fra land i denne ALKA Superliga-sæson og kampen mod Brøndby var ikke en undtagelse. Selvom fynboerne kom bagud tidligt i kampen kæmpede de sig tilbage i kampen. Efter Pukkis hurtige mål kom OB bedre med i kampen. Efter en halv time fandt store og stærke Kenneth Zohore, 21, sin holdkammerat Rasmus Falk, 23, der kunne assistere Rasmus Festersens, 28, mål til 1-1. Smukt spil af fynboerne, selvom målet burde have været dømt for en offside. I anden halvleg var det en noget blandet affære. Brøndby var mest på bolden og efter godt en times spil kunne Teemu Pukki have scoret for anden gang, men finnen brændte den store chance. Når Brøndby ikke var skarpere så kunne gæsterne løbe ned i den anden ende og være det. Emil Larsen, 24, fandt smukt Rasmus Falk der heade på mål. Hradecky gav en retur lige ud i fødderne på Rasmus Festersen der kunne score sit andet mål. Det var samtidig også Rasmus Falks anden assist i kampen. Kort før tid kunne Johan Elmander ellers have bragt hjemmeholdet tilbage i kampen, men svenskeren missede en kæmpe chance, alene med Michael Falkesgaard. Med sejren bragte OB sig helt i top kun tæt forfulgt af FC Midtjylland.
Angriberfest i Esbjerg
Det var angribernes dag i Esbjerg da FC København gæstede Blue Water Arena. Begge FCK’s angriber kom på tavlen i kampen, mens det var den indskiftede Mikkel Vestergaard, 22, der kom på tavlen. I første halvleg var det Københavnerne der styrede løjerne. Esbjergs unge backer Jonas Knudsen, 22, og Ryan Johnson Laursen, 23, kunne ikke følge med FCK’s kanter. https://www.dbold.dk/wp/../uploads/FIFA-E-sport.jpg Nielsen, 21, Esbjergs unge indslag på midtbanen spillede ikke nogen stor kamp. Esbjerg-træner, Niels Frederiksen, tog derfor brug af hans tre udskiftninger og sendte Mikkel Vestergaard på banen. Godt ti minutter før tid headede netop unge Vestergaard reduceringen i kassen og bragte spænding ind i kampen. Dog kunne Vestergaards mål kun pynte på resultatet. Kampen endte 2-1 til gæsterne.
Remis og rødt kort i Viborg
Det skulle blive alt andet end en rolig affære i oprykkerkampen mellem Viborg FF og AGF. Det skulle nemlig blive til et drama senere hen i kampen. Der var ikke mange talenter i de top holds holdopstillinger. Lukas Lerager, 22, startede på den offensive midt hos Viborg, mens at Jens Jønsson, som altid også i dag, var fast mand i startelleveren trods en blunder i præmieren. Der var spædning i gennem hele kampen, og den blev endda forøget da AGF´s spanier, Adrian Lopez, fik sit andet gule kort med et kvarter igen. Trods et hårdt pres fra Viborgs side af, blev det ikke til nogen scoringer i kampen og den første oprykkerduel endte med en 0-0´er.