I skyggen af den professionelle seniorfodboldverden finder vi talenternes skueplads. D’BOLD inviterer jer indenfor I en verden, hvor unge, håbefulde spillere på daglig basis gør deres ypperste for at forfølge drømmen. Læs med her, for at høre denne uges bedste nyheder om dansk ungdomsfodbold!
U19-ligaen
Dette er udgaven med holdene fra 7.-12.-pladsen. Vil du se holdene fra 1.-6.-pladsen, skal du klikke her.
U19-ligaen anno 2014/2015 er slut. Vindere og tabere er fundet. FC. Midtjylland var suveræne, og præsenterede sig som det bedste ungdomshold i Danmark, da man tre runder før tid besejrede den direkte konkurrent fra FC. Nordsjælland, som i løbet af sæsonen havde været de eneste, der kunne yde ulvene modstand, og vandt det danske mesterskab for U19-hold.
Spillerne er nu sendt på en fortjent sommerferie, men de får ikke lov at hvile længe. For inden længe venter en ny og spændende sæson af U19-ligaen. Spillerne fra årgang 1998 skal integreres i U19-regi, mens spillerne fra 1997 nu blot har ét år tilbage til at tilspille sig en seniorkontrakt, og udleve drengedrømmen om at blive professionel fodboldspiller. For spillerne fra årgang 1996 er skæbnen noget anderledes. For de fleste af spillerne fra denne aldersgruppe er denne sommer et farvel til ungdomsfodbolden, men DBU’s regel som siger, at det er tilladt at bruge to U20-spillere gør, at vi også i den kommende sæson kommer til at at nyde godt af nogle 1996’ere.
D’ BOLD vil i denne udgave af Talenttid – som er sæsonens sidste – opsummere og konkludere på alle 12 hold i U19-ligaen, ligesom vi vil give vores bud på hver enkelt holds største profil, og andre spillere der udmærkede sig i sæsonens løb.
Det er værd at notere sig, at det er vanskeligt at samle information om diverse kampe, spillere osv. fra U19-ligaen, da vi her på Talenttid er de eneste, der fuldt og fast fokuserer på de bedste danske ungdomsligaer. Derfor har vi brug for DIN hjælp, til at udvikle både Talenttid men også dansk ungdomsfodbold, som vi her på D’ BOLD mener, får for lidt medietid. Er du uenig i nogle af kåringer? Mangler vi at skrive om noget, eller er vi bare helt ude i hampen, ja så skal du være velkommen til at kontakte os, ligesom vi med fordel altid modtager information om spillere, hold, trænere og hvad der ellers rører sig.
Inden forårssæsonen startede, lavede vi her på redaktionen et bud på holdenes slutplacering, hvilke spillere man skulle holde øje med og meget mere. Den udgave kan du se her, ligesom du kan se, om D’ BOLD’s skribent ramte plet i sine forudsigelser.
Lyngby – 12. pladsen – 17 point
Det har ikke været Lyngbys sæson – lad os bare slå dét fast med det samme. Fire sejre i 22 opgør er selvfølgelig langt fra acceptabelt, specielt når man som Lyngby har stolte ungdomsfodboldstraditioner.
Det var op af bakke for de kongeblå i hele sæsonen. Holdet indledte sæsonen med fire nederlag på stribe, og først i runde seks blev det til en sejr, da man på udebane besejrede AGF. Mens vi i optakten til forårssæsonen, betegnede Lyngbys efterårssæson som ”på det jævne”, så blev forårssæsonen et sandt mareridt for talenterne fra forstadsklubben. Fem point i 10 kampe var det sørgelige udbytte for holdet, som var voldsomt præget af skader og for megen udskiftning. Man gjorde brug af hele 34 spillere og ikke én eneste spiller spillede samtlige 22 kampe, så den store udskiftning står klarest i hukommelsen, når man skal opsummere Lyngbys sæson. Man udnyttede reglen om, at det er tilladt, at bruge to U20-spillere, og således var hele fire spillere fra årgang 95’ med inde omkring holdet. Flest kampe blandt disse spillede topscorer Gustav Therkildsen. I 14 kampe scorede Therkildsen fem mål, hvilket også bragte ham i spil på klubbens 1.divisions-mandskab, hvor han i fire kampe scorede en enkelt gang. I sidste spillerunde kunne lyngbygenserne med en sejr undgå at slutte sidst, men ganske symptomatisk for Lyngby Boldklubs nuværende placering i fødekæden, tabte man 3-0 til FC. Nordsjælland. Den tidligere Lyngby-spiller, Emre Mor, scorede hattrick og belyste samtidig klubbens største problem: At man ikke kan holde på sine største talenter, men i stedet sælger dem til FC. Nordsjælland eller andre mere attraktive klubber. Lyngby bliver nødt til at holde på sine egne talenter, hvis man skal tilbage i toppen af dansk ungdomsfodbold. Noget, man netop nu er milevidt fra at være.
Holdets profil:
Mads Kaalund (1996) var Lyngbys bedste spiller. Den blonde 96’tog ansvar og gik forrest på U19-holdet, og også på reserveligaholdet blev han en afgørende spiller. I løbet af sæsonen var han af flere omgange udtaget til U19-landsholdet. Afgjort en spiller, vi kommer til at se mere til.
Vi kunne også have valgt:
Gustav Therkildsens (1995) fem mål gør ham til en værdig kandidat hos rækkens mindst scorende hold.
Vejle – 11. pladsen – 20 point
Ligesom Lyngby lider Vejle af at man ligger i et område af landet, hvor de konkurrerende klubber er større og mere attraktive for unge spillere at være i. I efteråret mistede Vejles U19-hold deres største profil, da Mads Thychosen kvittede stjernestatus hos bundproppen Vejle ud med en mere menneskelig rolle hos topholdet FC. Midtjylland. Trods fraværet af kantkometen, leverede østjyderne et godkendt efterår, hvor man ved vinterpausen var placeret på niendepladsen – hverken godt eller dårligt. Foråret blev dog en helt anden snak. Skader til holdets rutinerede spillere gjorde udslaget, og Kim Engstrøms tropper vandt blot én af forårets ti kampe – trist. Fraværet af forsvarsgenerel Ole Bisp og frontløber Patrick Ramussen, som til dels har været skadede – til dels repræsenteret klubbens 1. divisionshold – var for meget for VB U19 at håntere. Vejle tabte og tabte. Midtvejs i sæsonen faldt den føromtalte famøse sejr, da man hjemme slog AaB med 3-2. Herefter fulgte tre uafgjorte resultater, inden man i sæsonens sidste kamp, symptomatisk for holdets sæson, tabte 5-1 til OB. Der er trods den dårlige sæson grund til optimisme i traditionsklubben. Der er netop nu en genopbygningsproces i gang, efter at man i 2014 var tæt på at dreje nøglen, som følge af en svag økonomi. Økonomien ser bedre ud nu, og samtidig skal man ikke glemme, at Vejle i løbet af sæsonen har levereret flere spillere til U18- og U19-landsholdet. Derudover har klubben et talentfuldt kuld af 98’erne, som efter sommerferien har potentialet til at tage U19-ligaen med storm.
Holdets profil:
Jeppe Hansen (1996) har været Vejles bedste spiller. Når midtbanegeneralen spiller godt, spiller Vejle godt. Er en kriger på den centrale midtbanespiller, men har også en veludviklet spilintelligens, hvilket flere udtagelser til U19-landsholdet bevidner.
Vi kunne også have valgt:
Martin Damsbo (1997). Backspilleren har spillet en flot sæson, og blev også internt i klubben valgt som sæsonens bedste. Patrick Rasmussen (1996) er med sine 10 sæsonmål også svær at komme uden om, men skader har holdt målmaskinen uden for i store perioder.
OB – 10. pladsen – 21 point
Vores kritik af OB’s U19-hold har været stor her på siden.
Forårssæsonen gav også heller ikke anledning til andet. To sejre, ni point og en sidsteplads i U19-ligaen var, hvad fynboerne kunne kigge tilbage på, da man gik på vinterpausen. Det er bare ikke godt nok, når man som OB først og fremmest er en storklub, og dernæst har landets vel nok største opland at hente spillere fra. Derfor skulle der helt andre boller på suppen i foråret, og det kom der også, så som så.
Jens Madsens tropper begyndte flot, ved at besejre Silkeborg i 2015’s første kamp. Siden gik det dog galt, og efterårets tendenser blussede op igen. Øboerne tabte fem kampe på stribe, inden man pludselig vandt tre, og dermed fik reddet en del af æren, ved hverken at blive nummer sidst eller næstsidst i rækken. Alligevel er det overordnede indtryk af de stribedes sæson dårlig. Kristian Weber, som i sidste sæson bombede løs i U17-ligaen, fik aldrig sat sit aftryk på U19-ligaen, og så var Mads Raben, holdets ubestridte stjerne, knæskadet i stort set hele sæsonen, og desuden stærkt savnet i den fynske offensiv, hvor alt for meget var afhængig af Simon Skrøder, som med otte mål blev OB-topscorer. Derudover solgte fynboerne forsvarsgeneral Jacob Rasmussen til Schalke 04, som dog egentligt ikke gjorde det store fra eller til for fynboerne, som med Hasan Kurucay og Magnus Pedersen var stærkt besat i det centrale forsvar. Nej, det var i stedet som kollektiv, at OB’erne i enkelte kampe faldt fuldstændig fra hinanden, for spiller for spiller hørte fynboerne ikke til i den tunge ende af U19-ligaen. Klubbens talentarbejde er rent ud sagt ikke blandt landets bedste, og klubbens faciliteter på Ådalen kunne ligesom talentarbejdet som helhed trænge til en modernisering. Fra denne sommer tiltræder Kent Nielsen som klubbens nye cheftræner. En mand, som om nogen er kendt for sit flotte arbejde med unge spillere. Måske den nye cheftræners nye idéer smitter af ned gennem systemet?
Holdets profil:
Hasan Kurucay (1997). Den kompromisløse forsvarsspiller fra Voldsmose har været OB’s bedste. Det er måske lidt paradoksalt, når nu holdet har indkasseret flest af alle i U19-ligaen, men Kurucay er umulig at komme uden om. Udtaget til det tyrkiske ungdomslandshold, og minder i spillestil om David Luiz. Kan han styre sit store temperament, er han en mand for fremtiden.
Vi kunne også have valgt:
Jonas Hansen blev hentet fra Svendborg, og var fra dag 1 en fast bestanddel af OB’s hold. Fra sin position på den centrale midtbane gjorde Hansen så stor en forskel, at han i slutningen af foråret blev udtaget til det danske U19-landshold.
FC. København – 9. pladsen – 23 point
Vi skruer lige tiden et år tilbage. FC. Københavns U19-hold havde i en gruppe med Galatasaray, Juventus og Real Madrid formået at kvalificere sig videre til næste runde af UEFA Youth League, hvor man dog måtte acceptere et nederlag til mægtige FC. Barcelona. Det var rent ud sagt et stort par sko, denne sæsons U19-løver skulle fylde ud.
Det lykkedes aldrig.
Allerede fra begyndelsen var det op af bakke for det nye kuld, der lagde ud med nul point i de første to kampe. Nederlag til Esbjerg og AaB var ikke det værste, der kunne ske, og da man efterfølgende vandt fire opgør på stribe, var krisesnak pludselig forvandlet til medaljeforventninger til Morten Grahns tropper. Men den flotte stime døde straks, og i efterårets sidste fem kampe formåede man ikke at vinde, hvilket kastede en midterplacering som nummer seks af sig ved vinterpausen. Med et par kampe i hånden i forhold til konkurrenterne, var der god grund til optimisme i den københavnske lejr inden 2015’s kampe.
Og foråret begyndte da også meget godt.
To sejre i de første tre kampe sendte ingen faresignaler om, hvad der var i vente for løverne. FC. København tabte fuldstændig pusten. Man var naive, rystende usikre i defensiven og ufarlige på modstanderens tredjedel af banen. Løverne tabte de sidste otte kampe i sæsonen, og selvom man i disse kampe hovedsagligt mødte hold, som var bedre placeret end københavnerne selv, må dette beskrives som helt og aldeles uacceptabelt. I disse otte kampe scorede man blot fem mål, og især de manglende mål var hovedstadsdrengenes akilleshæl. Det hænger sammen med, at FCK i marts måned valgte at ophæve samarbejdet med topscorer Kristjan Finnbogason. 95’eren var i sin tid i det københavnske ellers garant for mål, men i marts måned gik han og FC. København altså hvert til sit. I stedet skulle Julian Kristoffersen, Berat Beciri og Per Frimanns søn, Jonathan, forsøge at score målene. Det blev ingen succes, og med til historien om den historisk ringe afslutning på sæsonen var, at klubbens førstehold løb ind i et utal af skader, hvilket gav en række U19-spillere chancen på Superligaholdet. Det var usædvanligt, men samtidig utrolig skønt, at se en FC. København-bænk med flere U19-spillere. Således var Berat Beciri og Marcus Mathisen en del af Superligatruppen i forårets afslutning, og altså ikke til rådighed på U19-holdet. 1995’erne Mikkel Wohlgemuth, Yones Felfel og Brandur Olsen, som man måske havde forestillet sig, hist og her skulle hjælpe U19-holdet, havde Ståle Solbakken også brug for, og derfor spillede disse ej heller nogen rolle på klubbens bedste ungdomshold. FC. Københavns sjællandske rivaler Brøndby og FC. Nordsjælland satser voldsomt på talentområdet, og løverne skal strenge sig an, hvis man vil følge med. Denne sæson var en smutter.
Holdets profil:
Daniel Jespersen (1996). Vi vælger, trods en håbløs afslutning på foråret med mange indkasserede mål til følge, at pege på holdets målmand. Jespersen har ikke haft det bedste forsvar foran sig, men han er en dygtig målmand, der har lederegenskaberne og attituden i orden. Han er netop udtaget til U19-landsholdet.
Vi kunne også have valgt:
Kristjan Finnbogason (1995). Holdets farligste spiller, der i marts tog afsked med klubben, blev med sine seks mål delt topscorer. Berat Beciri og Marcus Mathisen kan også nævnes.
Silkeborg – 8. pladsen – 24 point
I modsætning til de ovenstående hold, kan Silkeborg tillade sig at være tilfredse. Denne sæson var holdets comebacksæson i U19-ligaen. I 2013/2014 spillede man i U19-divisionen, efter en 2012/2013-sæson i U19-ligaen, hvor man gjorde sig til grin, sluttede på sidstepladsen og hentede sølle 11 point!
Lørdag d. 9. august 2014 markerede Silkeborgs kamp mod Vejle tilbagekomsten til landets fineste selskab. Formålet med sæsonen var at vise fodbold-Danmark, at 2012/2013 var en enlig svale. Talenterne fra Søholt startede sløvt ud. Dennis Pedersens tropper tabte de første to opgør, og man begyndte at tvivle på, om Silkeborgs nu egentligt også kunne klare sig i U19-ligaen. Man blev ikke meget klogere på det spørgsmål i de følgende måneder. En flot sejr mod Randers blev hullet på bylden, men efterfulgt af nederlag mod FC. Midtjylland, AGF og FC. Nordsjælland, og man var sidst i ligaen. Ved vinterpausen havde man overhalet OB, som på det tidspunkt var det eneste hold, der havde været ringere end Jeppe Gertsen og co. Det var derfor med en naturlig nervøsitet at Silkeborg indledte 2015.
Det nye år startede ikke godt.
Et point i de første to kampe rykkede ikke ved holdets status som bundhold, men da pludselig ramte midtjyderne en god stime. Storsejren på 4-1 mod topholdet FC. Nordsjælland var sæsonens højdepunkt, mens også Lyngby blev ydmyget – 5-0 sagde måltavlen. Et 7-0-nederlag mod mestrene fra FC. Midtjylland blev det også til, og selvom nederlaget gjorde ondt, ændrer det ikke helheldsindtrykket af, at Silkeborg leverede en flot sæson. Man beviste, at man indiskutabelt hører til blandt landets bedste U19-hold, da man for godt en uge siden vandt landspokalen. Efter at have vundet den jyske pokalturnering, mødte Silkeborg i finalen Næsby. Her scorede 1998’erne Nicklas Røjkjær jydernes mål i en kamp, som sluttede uafgjort 1-1. Derfor skulle kampen i straffespark, og endnu engang blev en 98’er helten for de rødklædte. Målmand Oscar Hedvall reddede det afgørende straffespark, og skabte ekstase i Silkeborg-lejren. Det er ikke tilfældigt, at det var to 98’ere, som afgjorde sagerne for holdet. Man har nemlig også et fremragende U17-hold, og alt i alt et fornuftigt talent-setup i klubben. Det lover godt for fremtiden. På Superligamandskabet fik Robert Skov og 95’erne Jens Martin Gammelby og Tobias Salquist deres store gennembrud, ligesom Gustav Dahl og Kasper Dolberg i slutningen af sæsonen fik spilletid i Superligaen, idet Silkeborg allerede var rykket ned i 1. division. Sidstnævnte, Kasper Dolberg, har alderen til U19-fodbold i næste sæson. Han er dog solgt til Ajax, og er beviset på, hvor seriøs og dygtig klubben er, når det kommer til talentarbejdet. Denne sæson var beviset på, at Silkeborg fortjener en plads i U19-ligaen.
Holdets profil:
Sammy Skytte (1997). Midtbanespilleren var Silkeborgs bedste. Han er spilleren, som dikterer spillet og styrer slagets gang. Silkeborg er ikke det samme hold uden ham.
Vi kunne også have valgt:
Tobias Olesen og Jeppe Gertsen spillede også en flot sæson, og havde stor andel i holdets succes.
AGF – 7. pladsen – 24 point
Toppen af dansk fodbold er bare ikke det samme uden AGF. Klubben fra landets næststørste by er nu tilbage i Superligaen, og på U19-holdet spiller de fremtidige AGF-stjerner.
Der var nu ellers ikke meget stjernestøv over klubbens U19-hold i efteråret. Først i femte forsøg lykkedes det århusianerne at vinde, og allerede her var topholdene stukket afsted i et hidsigt medaljeræs. Nej, efteråret var skuffende. 13 point i 12 kampe var ikke noget at råbe hurra for, og det var derfor med bange anelser at holdet indledte den sidste halvdel af sæsonen. Det blev ikke bedre af, at hele fire af holdets spillere i vinterpausen meddelte, at lysten til elitefodbold var forsvundet, og at de stoppede i klubben. Pludselig stod træner Claus Therkildsen med en smal trup, der dog betydelig forstærket af det tidligere FC. Midtjylland-talent Ramjavakar Yoghatas. I forårets første kamp mødte AGF på hjemmebane FC. Midtjylland, og hvilken kamp det blev! Ramjavakar Yoghatas løb om hjørner med sine tidligere holdkammerater, som ’De Hvie’ udraderede med hele 5-2! Desværre var formalia for den hurtige fløjspillers skifte i uorden, og derfor blev AGF taberdømt 3-0. En bitter pille at sluge for holdet, som dog fortsatte de gode takter. En uge efter nedslagtningen af FC. Midtjylland gik det ud over et andet tophold, da man på udebane krøllede FC. Nordsjælland sammen med hele 7-1!!! Fodbold-Danmark var i chok – hvad skete der lige med AGF? Holdets offensive kræfter indgik i et vidunderligt samspil. Oliver I. Pedersen, Ramjavakar Yoghatas, Michael Zacho og Oliver Scott Carl var en velsmurt offensiv maskine, og selvom AGF senere på foråret kom ned på jorden igen, står AGF i vores bog som forårets hold i U19-ligaen. I sæsonens sidste kamp besejrede man Randers med 1-0, hvilket foruden at være 1996’ernes sidste kamp, også blev enden på Claus Therkildens tid som træner i AGF. Therkildsen formåede med en smal trup at gøre AGF til et midterhold – det fortjener ros!
Holdets profil:
Michael Zacho (1996). U19-ligaens topscorer Michael Zacho var AGF’s bedste spiller. Det siger lidt sig selv, når man bliver topscorer i rækken, men foruden sine 15 sæsonmål var Zacho også god i oplæggerens rolle. Præstationerne har kastet en 1-årig kontrakt af sig.
Vi kunne også have valgt:
Malthe Dahl Overgaard (1996). Den tidligere Viborg-spiller stabiliserede midtbanen. Oliver I. Pedersen (1997) – målfarlig, lynhurtig og en spiller, vi kommer til at se mere til efter sommerferien.