Frans Dhia Putros har i de seneste dage været til prøvetræning i Vejle, men nu meddeler klubben at forsvarsspilleren ikke får en kontrakt ud af sine anstrengelser.
Efter gode ungdomsår i AGF, måtte højre backen i sommeren 2014 sande, at konkurrencen på AGF’s førstehold var for hård. Dhia Putros skiftede til Silkeborg.
Den første tid i Søhøjlandet var langt fra den succes, som Frans Dhia Putros havde forestillet sig. Blot én kamp blev det til i efteråret, mens foråret dog blev noget med succesfuldt med 11 Superligakampe til følge.
Trods Superligaerfaring fra AGF – og i særdeleshed Silkeborg – var 1. divisionsklubben Vejle ikke interesserede i at tilknytte den talentfulde spiller fra årgang 1993. Årsagen hertil skal findes i, at østjyderne forleden forlængede kontrakten med den et år yngre Derrick Nissen, som er holdets foretrukne højre back.
Derfor må Frans Dhia Putros fortsætte klubjagten. Forsvarsspilleren har spillet fire U-landskampe for Danmark.