Weber til D’ BOLD: Jeg er glad i OB

Kristian Weber er, som bekendt, til træning hos portugisiske FC Porto. Spilleren er rygtet væk, men forsikrer, i et eksklusivt interview med D’ BOLD, at han er glad i OB som han har kontrakt med – en kontrakt, begge parter nyligt valgte at forlænge.

Søndag aften kunne D’ BOLD berette, at OB-talentet Kristian Weber er draget til prøvetræning i det syden – nærmere Porto i Portugal — for anden gang i sin karriere. Det første ophold i det portugisiske var, ifølge Weber selv, så succesfuldt, at han ikke kunne takke nej til det andet tilbud.

– Alle (i klubben, red.) er venlige, og der bliver gjort et godt stykke arbejde for klubbens talenter, siger den 18-årige Weber til D’ BOLD, og fortsætter:

– I det første ophold (i slutningen af maj, red.) boede jeg ved Malthe (Johansen, red.), som spillede hernede, og var godt integreret, hvilket hjalp mig rigtig meget. Det var en rigtig god oplevelse, fastslår den unge OB-spiller.

– Det var en rigtig god oplevelse, og da jeg blev inviteret herned (til FC Porto, red.) igen, var jeg ikke i tvivl, siger midtbanespilleren.

Spilleren fortæller, dog, at snakken med Brøndby-spilleren, Malthe Johansen, ikke kun gik på Vestegnsspillerens forhold til portugiserne, men også om selve klubben.

– Jeg spurgte ind til forskellige ting om klubben, indleder spilleren, som fortæller, at vejen i Porto, ifølge Johansen, ikke var en nem vej.

– Vi snakkede om hans (Malthe Johansens, red.) forhold til klubben. Han fortalte mig, at det var hårdt i starten, men at han endte med at være rigtig glad for opholdet (i Porto, red.), fortæller Weber, og siger, at snakken med Johansen ikke var årsagen til, at han valgte at tage på endnu et prøvetræningsophold hos portugiserne, men at det var selve oplevelsen, der var årsagen til, at han tog chancen.

Webers andet ophold i det sydlige har dog ikke været så rart, som det første, på det fysiske plan. I sin anden træningssession med klubben pådrog Weber sig en ankelskade, som er ensbetydende med, at han ikke kan træne, i en stor del af næste uge.

– Jeg er blevet tjekket flere gange af lægerne hernede, og har fået rigtig god behandling. Jeg kommer, dog, ikke til at træne igen inden lørdag, hvor planen var, at jeg skulle hjem, fortæller OB-spilleren til dbold.dk, og tilføjer, at der på højtryk arbejdes på, at spilleren kan tage tilbage til OB, hvor han skal genoptrænes, så han er skaden kvit.

Glad i OB

Ser han tilbage på sin tid i OB, indtil videre, har den været noget, Weber med glæde, og et stort smil, ser tilbage på.

– Min tid i OB har været fantastisk. Vi har en rigtig god trup med mange dygtige spillere, og ikke desto mindre er kammeratskabet helt i top, fortæller Weber, og udtrykker desuden glæde over, at ledelsen altid har givet ham en hjælpende hånd, når han har haft brug for det, i sin tid i klubben.

Spilleren er, som sagt, rygtet væk fra klubben – et rygte, der ikke er på tale hos spilleren selv, der, i stedet, holder sit fokus på den fynske klub, med hvem han, for nyligt, forlængede kontrakten med. Som følge af de nye ankomster i klubben, holder Weber hovedet højt.

– Jeg har, for nyligt, forlænget med OB, og med nye og dygtige trænere ser fremtiden i klubben lys ud, fortæller den nu, kortvarigt, skadede spiller.

– Jeg er glad i OB, lyder det fra spilleren, som snarligt afslutter sit prøveophold hos FC Porto.

I Webers tid i OB, har midtbanespilleren fået to kampe for U/16-landsholdet, otte kampe for U/17-landsholdet, hvor han også formåede at nette en enkelt gang, og har, foreløbigt, tørnet seks gange ud for U/18-landsholdet.

In this article