FCM’er på U/16-landsholdet: Arbejdet blev belønnet

To af FC Midtjyllands tre udtagede spillere, er enige om, at deres udtagelse til den 36-mand store trup for U/16-landsholdet, er en kæmpe oplevelse for dem.

36 spillere er blevet udtaget til den næste landsholdssamling med U16-landsholdet. Her er flere spillere fra U/17-ligaen blevet samlet, hvor de skal ud og vise landstræner Per Holm, hvad de dur til.

FC Midtjyllands Noah Grøn Iversen, er én af de 36 spillere, som er blevet udtaget til samlingen i Tilst, som kommer til at foregå den 1. september. Noget han ser som en belønning for han arbejde.

– Selvfølgelig var jeg meget stolt af mig selv, og at alt mit arbejde med fodbolden blev belønnet, fortæller Iversen til D’ BOLD og fortsætter fortællingen med, hvad han ser mest frem til:

– Helt klart landskampene, det med at stå og høre nationalsangen i baggrunden, og spille for sit land, er helt vildt.

Hans holdkammerat i FCM, Japhet Sery Larsen, er også blevet udtaget. Det kan på sin vis være meget godt for de to 15-årige danskere, når de ellers skal møde så mange nye ansigter. Larsen er dog heller ikke i tvivl om, hvordan han havde det, da han blev udtaget.

– Jeg var selvfølgelig mega glad over at se, jeg var blandt de 36. Når man finder ud af sådan noget, er det svært ikke at gå med et stort smil på læben, siger Sery Larsen.

I forhold til Noah Iversen, ser Larsen dog mere frem mod samlingen, hvor han vil gøre hvad han kan, for at blive udtaget til næste samling, der foregår cirka to uger senere.

– Komme til Tilst og levere en god indsats og en god figur. I hvert fald gøre mit bedste, og håbe på jeg bliver udtaget igen, fortæller han til dbold.dk.

Begge spillere skrev tidligere i år kontrakt med FC Midtjylland, og skal i denne sæson tørne ud som førsteårsspillere på ulvenes U/17-hold.

In this article