Ny U/21-træner er tidligere Esbjerg-træner

Embed from Getty Images

Den, nu tidligere, Esbjerg fB-træner, Niels Frederiksen, blev i dag officielt præsenteret som U/21-landsholdets nye træner.  Han glæder sig over udfordringen, der venter ham, og ser frem til succes med det unge landshold.

44-årige Niels Frederiksen var den udvalgte til posten som U/21-landsholdets træner, efter at træneren har haft flere succesfulde ophold Europa League, Superligaen – hvor han, blandt andet, har trænet Esbjerg fB, som han fik videre fra gruppespillet i UEFA Europa League, i 2014.

Den nyligt opsagte Esbjerg-fB træner glæder sig til de udfordringer, der venter ham hos U/21-landsholdet, for hvem han tiltræder d. 1. september. Frederiksen kommer altså til at stå i spidsen for de unge spillere, når de møder Ukraine og Tyskland i starten af september måned, hvor hans første to udfordringer venter.

Talentudviklingschef Flemming Berg glæder sig over ansættelsen af Frederiksen, og ser frem til nogle gode år, med den erfarne træner.

– Med Niels Frederiksen får vi en træner med gode resultater og stærk erfaring og ikke mindst rigtig god indsigt i at arbejde med unge spillere, begynder U/21-landsholdets talentudviklingschef, Flemming Berg, til præsentationen af den nye landstræner.

– Det er en styrke, at Niels kan tiltræde med det samme, så han sammen med assistenttræner Henrik Clausen kan udvikle holdet til de næste venskabskampe, så alle er klar til de vigtige EM-kvalifikationskampe i oktober, fortæller Berg, med henvisning til de kvalifikationskampe, der afgør, om U/21-landsholdet er at finde til U/21-EM i 2017, eller ej.

Frederiksen er en af de erfarne kandidater til posten som U/21-landstræner, da han har været at finde som ungdomstræner i B93, hvorefter han blev forfremmet til talentchef – en post, han beholdt, da han blev talentchef hos Lyngby Boldklub i 2006, hvor han samtidigt var træner for U/19-holdet, og altså var med til at forme nogle af U/21-stjernerne som Yussuf Poulsen og tidligere FCN-spiller, Uffe Bech, og er altså en af de mere erfarne trænere til posten, og glæder sig selv over, at han nu kan kalde sig for træner for U/21-landsholdet.

– Holdet står over for store udfordringer på den internationale scene. Den kommende EM-kval og OL-turneringen bliver begge meget spændende udfordringer, begynder den nyudkårne træner til pressemødet.

– Samtidig glæder jeg mig til de udfordringer, der ligger i at være med til at præge de unge talenter og talentudviklingen i Danmark på nærmeste hold. Det er et kæmpe privilegium, som jeg glæder mig til, afslutter Niels Frederiksen.

44-årige Niels Frederiksen har været nomineret til prisen som Årets Træner ved Dansk Fodbold Award to gange – i 2010 og 2011 – men vandt dog ingen af gangene. Blot nomineringen, er dog en indikation af, hvor god en træner, han kan vise sig at være for U/21-landsholdet, eftersom han har erfaring med nogle spillere, der har gået igennem U/19-holdet, da han var træner.

Niels Frederiksen har taget over for Jess Thorup, der stoppede som U/21-træner, og nu er at finde som FC Midtjyllands cheftræner.

In this article