OPTAKT: Danmark U17 – Finland U17

Ikke den helt store trussel venter Danmark i jagten på at komme i finalen, mens udsigten til endnu en bronzekamp bliver skarpere.

Danmark startede Open Nordic flot ud med en 3-1 sejr over Norge. Danmark spillede flot og gennemtænkt, mens spillerne fik ros fra træneren. Det var dog en knap så god tone man fandt hos danskerne efter nederlaget til Polen i turneringens andet opgør. Finnerne viste sig fra deres bedste side, og besejrede, mere fortjent, et træt dansk hold.

Nu venter Finland dog i gruppens sidste kamp. Alt tyder på en kamp om bronze, hvilket er 100% sikkert med en sejr i aftenens kamp. Finnerne har kun fået ét point ud af deres hidtil to afsluttede kampe med et uafgjort resultat mod nordmændene, som danskerne som sagt slog i første kamp.

Danmark er derfor favoritter til at tage sejren i dagens kamp.

Andreas Poulsen, venstreback på det danske hold, er optimist og er helt klar over, hvordan han kan hjælpe holdet på rette vej.

– Jeg skal tage en masse løb over i venstre side, komme med frem og bidrage til det offensive, og så skal jeg stå godt defensivt, forklarer han i en video på Facebook.

Finnerne kan komme til at overraske, men med danskerne stærke trup, er det ikke det man regner mest med.

Danmark stiller op med følgende opstilling mod Finland klokken 18:00 fredag aften:

Snorre

Roerslev – Enemark – Bech – Poulsen

Appelt – Sørensen – Strunck

Eskesen – Odgaard – Mikkelsen

In this article