Sammy Slot er vendt hjem: Nu vil han til Lyngby

Sammy Slots kontraktforhandlinger med Levante er gået helt i stå. Grunden er klubbens sportsdirektør og nu søger den unge dansker væk. 

Engelsk er et verdensomspændende sprog, men det samme er spansk, og derfor findes der mange spaniere som ikke snakker engelsk. Det udgør i visse tilfælde nogle store problemer, og det gør det eksempelvis i Levante-spilleren Sammy Slots.

Hans kontrakt med Levante udløber nemlig inden længe, og selvom han var søgte kontraktforhandlinger, har han sammen med sin agent, valgt at søge væk fra klubben på grund af klubbens sportsdirektør.

– Forhandlingerne med Levante er gået i stå, da direktøren ikke snakker engelsk, så vi har valgt at søge andre muligheder, siger den 18-årige dansker til D’ BOLD.

For to uger siden var han derfor til prøvetræning i den tyske 3. Bundesliga-klub SC Preussen Münster. En klub, som han var meget åben for at skifte til på grund af de store muligheder der er for professionel fodbold. Men meget kan ske på kort tid, og en aftale med den klub er ikke blevet til noget. Dog vil han ikke afvise, at det bliver til noget på et senere tidspunkt.

– Det var fint at træne med i Tyskland, og det kan blive aktuelt at spille der senere i min karriere.

Nu er den danske offensivspiller i mellemtiden taget tilbage til Danmark. Her prøvetræner han i den kommende uge med 1. divisionsklubben Lyngby. En klub, som han gerne ser sig selv i.

– Jeg har haft min første træningsdag i Lyngby i dag (mandag, red.), hvilket var en god oplevelse. Så ud fra denne ene træning kunne jeg godt have lyst til at spille i Lyngby.

Dermed kan man håbe på, at de positive oplevelser fortsætter med at komme Sammy Slots vej, og at han efterlader et ligeså positivt indtryk hos de Kongeblå, så vi i den kommende sæson kan se ham i U19 Ligaen.

Sammy Slots prøvetræning i Lyngby varer ugen ud.

In this article