
Det er blevet tirsdag og dermed også til D´BOLDs ugentlige talentopsummering fra Superligaen. Læs med for at få det fulde overblik over talenternes præstationer i Alka Superliga RUNDE 3.
Alka Superligaens mange talenter var igen i aktion henover weekenden og derfor samler vi op på de danske talenters præstationer endnu engang. Her er det fulde overblik over RUNDE 3.
Lerager vandt U/23-midtbanefight i Viborg.
Lucas Lerager, 22, og https://www.dbold.dk/wp/../uploads/FIFA-E-sport.jpg Nielsen, 21, skulle fredag aften kæmpe om at blive Viborg Stadions midtbanekonge, én mod én på hver deres hold. Leragers Viborg FF gik ind til kampen som underdogs mod https://www.dbold.dk/wp/../uploads/FIFA-E-sport.jpg Nielsens Esbjerg fB der var smalle favoritter til sejren i Viborg. Som mange gange før viste “de små” stort mod og tog sejren. Og selvom der skulle bruges mange forsøg på at hente sejren – blandt andet ved at misbruge et straffespark – lykkedes det alligevel Lucas Lerager og Viborg FF at hente en smal 2-1-sejr. Hollandske Mick van Buren havde efter blot to minutter sendt Esbjerg fB i front, så man må alligevel tage hatten af for Viborgs relativt overraskende comeback. Sejren bringer Viborg op på fire point, mens Esbjerg er næstsidst med kun et enkelt point.
Unge indskiftere og “Duncan” nedlagde formstærke OB´ere i kampen om førstepladsen
Fredag aften gæste OB ulvene fra Herning, FC Midtjylland, i en direkte kamp om førstepladsen i Superligaen. Begge hold gik ind til kampen med to sejre i baggagen og derfor også med stor selvtillid. OB´s ellers farlige offensiv, kom ikke i kampen på noget tidspunkt og det var derfor også “one way traffic” i det meste af kampen. En relativt spændende kamp fortsatte i anden halvleg og Jess Thorup skiftede de to unge spillere André Rømer, 21, og Marco Larsen, 22, ind i håbet om at hente sejren til sidst. Og det var nøjagtigt hvad de gjorde. OB´ernes venstreback Mikkel Kirkeskov begik et dumt frispark på et farligt sted og så kunne dødboldspecialisterne fra Herning sende sejrsmålet ind kun 20 sekunder før tid. Morten “Duncan” Rasmussen satte panden på Jesper Lauridsens indlæg og bringe Midtjylland alene i spidsen af tabellen.
Dobbelt-rødt i Nordøstjysk lokalkamp
AGF tog søndag eftermiddag imod Randers FC på Ceres Park i den jyske hovedstad Aarhus. Selvom hjemmholdet kom håbløst fra start vendte de tingene på hovedet og takket være to røde kort til Randers FC kunne de trække sejren hjem til sidst. Som sagt kørte det som smurt for Randers i første halvleg og efter godt en halv time kunne svenske Viktor Lundberg sende gæsterne i front efterfulgt af en bizar scoring af Jonas Borring. Der var masser af se til for Jens Jønsson, 21, og company i første halvleg og selvom de unge stopper var magtesløs i begge situationer var alle enige om at de ikke var den ønskede start for Wieghorst og hans Aarhus-tropper. Alting vendte sig i anden halvleg. Et hurtigt aarhusiansk straffespark i anden halvleg og reduceringen var i kassen ved et frækt lille lob af Kim Aabech, 32. Kort tid efter blev australske Mustafa Amini vist ud efter en hård tackling og det bliver straffet prompte, endnu en gang af Kim Aabech. 2-2-resultatet holdt kun i ti minutter før Stefan Petersen, 29, kunne sende sejrsmålet i nettet. Kort efter faldt Randers´s andet røde kort, da indskiftede Kasper Fisker modtog direkte rødt. Den yderst dramatiske kamp endte dermed ud i et voldsomt comeback og en 3-2-sejr til AGF.
Rutinen tog over i Haderslev
De unge spillere var blev udelukket til søndagens kamp mellem SønderjyskE og FC København. Dog ikke helt. 23 år er dog en ung alder. Så gammel er Thomas Delaney og han bragte Københavnerne i front allerede efter seks minutter. Kun tre minutter senere kom Nicolai Jørgensen, 24, på tavlen. FCK´erne var dog ikke det eneste hold på banen. Pierre Kanstrup, 26, og SønderjyskE ville også lege med og netop kaptajn-Kanstrup reducerede efter 12 minutter. Det resultat skulle holde lige til William Kvist ikke gad det mere og scorede sejrsmålet til 3-1. Lidt ungt islæt kom dog på banen da 19-årige Marcus Mathisen kom ind i fem minutters overtid.
Hobro overraskede mod formsvage Brøndby IF
Brøndby IF har fået den værst tænkelige start på en Superliga-sæson, som man kan regne med. Nederlag til AGF, OB og Hobro har forværret et allerede slemt mareridt. En ringe præstation i første halvleg resulterede i to Hobro-scoringer først ved Mads Jessen, 25, og dernæst et uheldigt selvmål af Lukas Hradecky. Den blot 19-årige Göckan Kaya fortsatte sit flotte spil og spillede også en stor rolle med hans voldsomme arbejdsindsats. Thomas Frank agerede også med to indskiftninger i starten af anden halvleg. Unge Andrew Hjulsager, 20, og rutinerede Martin Albrechtsen, 35, kom på banen. Brøndby var ikke i nærheden af noget i anden halvleg. Kun et par gule kort til Dario Dumic, 23, og Patrick Da Silva, 20, skulle dommeren fløjte. Det sidste fløjt fra dommerens side resulterede i kæmpe jubel fra jydernes side og samt et godt comeback efter en skidt sæsonstart til mirakelholdet fra Hobro.
FC Nordsjællands unge trup fik vendt rundt på tingene i Farum
FC Nordsjællands unge trup havde ikke fået den bedste start på sæsonen i det de tabte deres to første kampe komfortabelt med henholdsvis 2-0 og 3-0. Men Olafur Kristjansson, FC Nordsjællands træner, holdt fast i den unge startellever og for en gangs skyld var der medgang i Nordsjælland-lejren. Nyindkøbet Bruninho kom på tavlen efter 22 minutter og senere kom unge Marcus Ingvartsen, 19, på tavlen. Kasper Risgaard kunne til sidst, i overtiden, pynte på resultatet, men kun ændre det til 1-2 der var nok for FC Nordsjælland. Med sejren rykkede FC Nordsjælland sig fri af bunden og op på tiendepladsen med tre point. AaB ligger et point foran FC Nordsjælland, i øjeblikket på en femteplads.