U20-landsholdet møder Sverige i Horsens

Mandag i efterårsferien kommer det danske U20-landshold forbi CASA Arena i Horsens, hvor Sverige venter i en træningskamp.

Det danske U20-landshold, med profiler som Mikkel Duelund, Jonas Gemmer, Rezan Corlu, Frederik Børsting og Jacob Dehn Andersen, tager mandag d. 12. oktober turen til CASA Arena i Horsens for at møde de svenske naboer i en træningskamp.

CASA Arena Horsens er til daglig hjemmebane for Bet25 Liga-holdet AC Horsens, og klubbens direktør er både stolt og glad for at kunne præsentere nogle af de fineste danske talenter fra de hjemlige rækker i Horsens.

– Hos AC Horsens er vi meget stolte og glade for at blive valgt til at arrangere U20-landskampen, og vi glæder os til at byde de kommende stjerner velkommen i Horsens og på CASA Arena. I AC Horsens’ ungdomsafdeling arbejder vi hårdt hver eneste dag på at skabe nye talenter til vores eget divisionshold, og at kunne præsentere landets bedste U20 spillere på vores eget stadion vil være en stor inspiration for både vores egne ungdomsspillere og trænere, udtaler AC Horsens-direktør Kristian Nielsen til achorsens.dk.

Der vil gratis adgang til U20-landskampen i Horsens mod Sverige. Inden kampen mod de svenske naboer venter dog en anden træningskamp for U20-landsholdet, hvor Liverpool’s U21-hold venter i Middelfart i morgen.

In this article