En af Skive IKs spillere er, for nyligt, skiftet fra Skive IK til Viborg FF, og i et eksklusivt interview med D’ BOLD fortæller spilleren om motiverne for skiftet.
Frederik Bernberg er en U/15-spiller, der for nyligt valgte at skifte fra Skive IK til Viborg FF. Skiftet var ikke motiveret af noget negativt, spilleren havde oplevet hos Skive, eller af et dårligt hold.
– Jeg valgte at skifte, fordi, at jeg søgte nye udfordringer, og fordi, at Viborg skulle spille i den bedste række, i den kommende sæson, fortæller spilleren til dbold.dk, og tilføjer, at holdets, i hans øjne, gode holdånd, gode sammenhold, var en af faktorerne til, at spilleren valgte netop Viborg.
På trods af, at spilleren nu er en Viborg-spiller, ser han glad tilbage på tiden i Skive, hvor han, blandt andet, som 13-årig, var på FC Midtjyllands sommerlejr, hvori spillere fra hold landet over, indgik.
– Jeg synes, at det var en fin tid i Skive, på trods af, at vi havde det lidt svært, fortæller spilleren, med henvisning til, at Skives U/15-hold, som Bernberg var at finde i, endte på en sjetteplads i 2. division Vest – en liga, hvori der kun indgår otte hold, og fortsætter:
– Vi prøvede at spille sammen, og alle på holdet gav sig 100 procent. Det synes jeg var en af vores kvaliteter på holdet, siger det unge talent, om sin tidligere klub, til D’ BOLD.
Ifølge Bernberg, er det ikke kun minder, han har med fra Skive, men også en bedre viden, end han tidligere besad, hvad angår spillets defensive aspekt.
– Til FC Midtjyllands lejr var der meget fokus på, at jeg skulle blive bedre med mit forsvarsspil, og det synes jeg, at jeg lærte et par ting om, som jeg kan tage med, fortæller den offensive midtbanespiller til dbold.dk, og fortsætter:
– Det fighterinstinkt, og at man skulle give sig 100 procent og stå sammen, også i modgang, synes jeg, jeg kan tage med fra Skive, fortæller spilleren med henvisning til, at det var nogle kvaliteter, Bernbergs gamle hold, i hans øjne, var i besiddelse af.
Selvom, at spilleren har foretaget skiftet, og har fået spilletid – senest i et 4-2 nederlag på udebane til FC Midtjylland – glemmer han ikke holdet fra Skive.
– Jeg synes, at de (Skive IK, red.) skal fortsætte deres spil, fordi, de, når de står sammen, kan spille rigtig god fodbold.
Spilleren slutter af med at fortælle om sin glæde om skiftet, og ser frem til sin tid i Viborg.
– Jeg glæder mig bestemt til at skulle spille for Viborg, og jeg er rigtig glad for, at jeg har fået muligheden for det, afslutter spilleren.
Frederik Bernberg har spillet i Skive i 11 år, og skiftede til Viborg den 11. juli 2015.