Brøndby U/19 nedlagt i Århus

Det kører ikke for de to sjællandske storklubber FC København og Brøndby. Begge klubber tabte nemlig i weekendens U/19-runde – sidstnævnte mod AGF. 

AGF var toneangivende fra start mod et ellers, på papiret, stærkt Brøndby-hold, der var på besøg i Århus. Holdet fra Vestegnen var kommet efter points, eftersom at det ikke var lykkedes dem i deres første kamp i sæsonen.

Det blev dog ikke dagen for de blå-gule. Det var hjemmeholdet der havde chancerne i første halvleg, og det havde ikke været underligt, hvis de havde en snæver føring ved pausen. Sådan var det dog ikke.

I anden halvleg skiftede bolden dog fødder. Brøndby begyndte at dominere, og havde halvlegens største chance, da de ramte træværket.

Brøndby formåede dog ikke at udnytte overtaget, og derfor var det AGF der til sidst løb med de gladeste spillere. Lucas Jackson Møller kunne nemlig efter 80 minutter flot se sin friløber mod Jacob Pryts Larsen ende i jubel, da han afgjorde kampen.

Målet fordoblede jydernes pointantal for sæsonen, således at de nu kravler op på en sjetteplads i U/19 Ligaen.

In this article