FC Midtjylland-domineret U/19-landshold udtaget

Når U/19-landsholdet den 11. og 13. oktober møder Rumænien, er det med hele fem spillere fra U/19-ligaens guldfavoritter fra FC Midtjylland.

Det danske U/19-landshold skal i oktober spille to træningskampe mod Rumænien, der kommer helt til Fredericia, hvor kampene skal spilles henholdsvis den 11. oktober klokken 15:00 og den 13. oktober klokken 19:00.

Og det hold, som cheftræner Bent Christensen, har udtaget til de to kampe, er vældigt præget af spillere fra FC Midtjyllands U/19-hold. Hele fem spillere fra ulveklubben er udtaget, hvilket er tre spillere mere end Esbjerg fB og AFC Ajax, som begge har to spillere med.

På målmandspladsen er der mulighed for en landsholdsdebut til Andreas Raahauge, der fornyligt er blevet opgraderet til andenmålmand i FCM, grundet førstemålmanden, svenske Johan Dahlin, sidder ude med en skade.

Den 18 mand store trup til de to venskabskampe lyder således:

Målmænd:
Andreas Raahauge, FC Midtjylland
Daniel Iversen, Esbjerg fB

Forsvar:
Alexander Munksgaard, FC Midtjylland
Jacob Rasmussen, Schalke 04
Mikkel Kallesøe, Randers Freja
Morten Rokkedal, AaB
Stefan Gartenmann, SC Heerenveen
Viktor Tranberg, FC Nordsjælland

Midtbane:
Andreas Heimer, B93
Frederik Lauenborg, Randers Freja
Markus Bay, AFC Ajax
Mathias Kristensen, Esbjerg fB
Mikkel Duelund, FC Midtjylland
Rasmus Nissen Kristensen, FC Midtjylland

Angreb:
Daniel Stückler, Brøndby IF
Emre Mor, FC Nordsjælland
Kasper Dolberg, AFC Ajax
Mads Døhr Thychosen, FC Midtjylland

In this article