Fokus på: Mikkel Frankoch – Jeg kom som en arrogant Greve-dreng, men er endt som en stille og rolig jyde

Hver mandag sætter D’ BOLD fokus på et talent i dansk ungdomsfodbold, eller en ældre spiller med fokus på deres ungdomsår. Denne gang er vi endt i Skive IK hos den tidligere Greve, Brøndby og FC Midtjylland-spiller, Mikkel Frankoch.

Droppede næsten fodbold ved første træning

Som femårig begyndte Mikkel Frankoch at spille fodbold i Greve. Da familien altid har været meget fodboldinteresseret, var det en meget naturlig overgang for Frankoch, at starte til netop den sport. Viljen var dog allerede til første træning ved at forsvinde for den dengang femårige Frankoch. Overgangen fra at spille med sig selv, til at skulle spille på et hold med andre spillere, var ikke just, hvad den unge knægt havde i tankerne.

Frankochs far, som var holdets træner, hev sin søn til side, og trænede en smule individuelt, men fik også overtalt Mikkel til at blive på holdet, og træne med de andre fra næste gang.

– Lidt sjovt, at jeg havde glædet mig til det, siden jeg var helt lille, og så alligevel blev jeg i tvivl, eller rettere sagt, måske mere irriteret, da jeg hellere ville spille selv, fortæller Frankoch til D’ BOLD.

Greve IF betyder rigtig meget, for den nu 19-årige midtbanespiller. Allerede da drengene på Frankochs hold var helt små, var de bedre end de fleste. Det var endnu Frankochs far, som trænede holdet. Da de så kom op og blev U/10-spillere, begyndte der at komme flere og flere spillere ind på holdet fra andre klubber på Sjælland. Noget Frankoch giver sin far æren for.

– Min far fiskede spillere, og det må han have været god til, siden de kom til klubben. Vi vandt mange turneringer, og var klart et af de bedste hold i Danmark, hvis ikke det bedste, i årgang 96.

Da Frankoch blev U/14-spiller, fratrådte faren sin stilling som træner på holdet, hvilket resulterede i nogle trænere, der faktisk var uddannede til jobbet, og som selv tidligere havde trænet på et højere niveau. Frankoch følte sig dog klar til at søge til noget større end Greve, og fik flere henvendelser fra andre klubber. Der var dog én speciel klub, nemlig Brøndby IF, som Frankoch helst ville spille for. Heldigvis for midtbanespilleren, henvendte Vestegnsklubben sig til ham, som han har været fan af hele livet, og han fik lov til at skifte.

Kort visit i drømmeklubben

– Jeg skiftede så til Brøndby som U/14-spiller. Men FCM kom også på banen, da jeg blev U/15-spiller. Jeg havde været på camp i FC Midtjylland to-tre gange, og efter den sidste gang, blev jeg tilbudt en kontrakt, fortæller Frankoch.

Derefter står han med valget mellem at blive hjemme hos mor og far, og spille i den klub, han også var fan af. Eller også skulle han tage springet til ”det mørke Jylland”, som han selv beskriver det. Han ville dog gerne gå på efterskole, og det kunne han i FCM, da mange spillere på FC Midtjyllands akademi, bliver tilbudt en plads på idrætsefterskolen i Ikast, ISI.

– Jeg skiftede så til FCM som første års U/17. Og der har jeg så været, indtil jeg så blev senior.

Tiden i FCM var en meget turbulent tid for Frankoch, der døjede med skader, og en udvikling, der pludselig ikke gik så hurtigt, som den egentlig skulle. Dette resulterede i, at han blev rykket op på klubbens U/19-hold et år før planlagt, hvor han dog aldrig rigtig nåede op i det gear, som han ellers burde være i.

– Så blev vi andet års U/19, og jeg startede faktisk ude de første tre-fire kampe i sæsonen. Jeg arbejdede hårdt, fik kæmpet mig tilbage i startopstillingen og var god nok det sidste år som ungdomsspiller. Det endte så med et mesterskab, siger Frankoch til dbold.dk og fastslår det betød rigtig meget for ham, da det var hans sidste år som U/19-spiller.

Der ses tilbage med stor glæde

Tiden i Greve har betydet utrolig meget for den unge midtbanespiller, da det var den klub, der satte gang i hele karrieren, og hvor han samtidig havde nogle gode og dygtige holdkammerater, som han stadig ser spille på et højt niveau rundt omkring i Danmark.

Det var dog i Brøndby, Frankochs udvikling for alvor fik fart på, da han blev rykket fra positionen som centerback til centermidt.

– Da jeg skiftede til Brøndby, blev jeg rykket op på midtbanen, og det var med til at udvikle mig til en anden spiller end bare midterforsvarer-Mikkel, forklarer Frankoch og fortsætter:

– Jeg blev mere målfarlig, og kunne assistere mere, hvilket jeg er glad for. Jeg føler mig bedst tilpas på midtbanen, og ville nok ikke have haft en fremtid som midterforsvar.

Da han skiftede til FC Midtjylland begyndte han dog også at ændre sig rigtig meget som menneske. Han fik udfordringer, han selv skulle klare, hvis han ville fortsætte sin udvikling, og lærte på den måde virkelig at stå på egne ben.

I Midtjylland fik han også mentalt hjælp fra en coach, der har fået ham til at gøre ting, som han ikke troede han turde, hvilket hjalp ham meget uden for banen.

– Jeg ville ikke være foruden min tid i FCM, som har ændret mig fuldstændig. Jeg kom som en arrogant Greve-dreng, men endte med at blive en stille og rolig jyde, hvilket gavner mig på langt de fleste punkter. Det har lært mig at stå på egne ben, fortæller den Pirlo-glade midtbanespiller til D’ BOLD.

Skive som oplagt arbejdsgiver i jagten på spilletid

Mikkel Frankoch valgte denne sommer at skifte FC Midtjylland ud med Skive IK, da der var lange udsigter til spilletid i den midtjyske klub.

– Jeg er rigtig glad for mit skifte til Skive. Jeg har fået meget mere spilletid, end jeg turde drømme om. Jeg udvikler mig hele tiden, både mentalt og fodboldmæssigt, siger Frankoch og indrømmer, at holdet måske ikke har præsteret helt som de skulle, men at han stadig er fortrøstningsfuld for fremtiden.

Han kan også sagtens mærke forskel på de to klubber, hvor træningsmiljøet i FCM er meget mere teknisk, mens det fysiske spiller en større rolle i Skive, hvilket også er noget Frankoch selv synes er en egenskab, han skal styrke. På den måde udfordrer han også sig selv, hvilket han ser som en vigtig del i sin udvikling.

– Jeg kommer også fra et hold (FC Midtjylland U/19, red.), hvor vi næsten vidste, at hver kamp vandt vi, hvis vi bare spillede på et okay niveau. Hvor vi i Skive derimod skal ramme et højt niveau hver gang, hvis vi skal være med. Men når vi gør det, så kan vi slå alle. Det er jeg sikker på, siger Frankoch.

I Skive er der fire spillere på samme position som Frankoch spiller, og derfor er konkurrencen hård. Frankoch har dog fået hele fem kampe fra start ud af otte, noget han føler sig meget heldig over, at have opnået. Konkurrenterne på positionen har også været plaget af skader, men Frankoch holder hovedet højt, og tror på, han kan optjene sig en plads i truppen ved hjælp af hårdt arbejde.

– Jeg ville ikke kunne forstille mig et liv uden fodbolden. Jeg vil gøre alt for at kunne leve af det i sidste ende. Så jeg mister aldrig motivationen for at spille. Det er mit liv, og det vil det altid være.

Top