
Frederik Holst var mildest talt, og forståeligt, meget skuffet, da D’ BOLD hev fat i ham efter det danske U/21-landsholds 2-1 nederlag til Tyskland.
Et ikke helt velfungerende dansk U/21-landshold tabte torsdag aften 2-1 til Tyskland, som også tidligere i år slog danskerne til U/21-EM. Tyskerne var dog også favoritter til at vinde kampen, men det var danskerne, som kom først i gang med målene, og kom foran 1-0 kort inden pausen, på et velplaceret spark af https://www.dbold.dk/wp/../uploads/FIFA-E-sport.jpg Nielsen.
På banen var Brøndby IFs Frederik Holst også at finde. Forsvarsspillere fik hele kampen på banen, og kunne af den grund også sagtens forklare D’ BOLDs udsendte, hvad der gik galt for danskerne i anden halvleg.
– De får et lidt for hurtigt mål, lige i starten af anden halvleg. Det er ikke den bedste start på anden halvleg, når man lige har været inde (i omklædningsrummet i pausen, red.) og snakke om, at det egentlig fungerede okay i første halvleg. Vi skulle lige holde lidt mere på bolden, lade være med at stresse så meget, så kommer de ud og får et mål og så er det lidt op ad bakke, desværre, siger en tydeligt skuffet Frederik Holst til D’ BOLD umiddelbart efter kampen.
Om man vil det eller ej, kom danskerne dog foran med 1-0 lige inden, der blev fløjtet til pause. Og den føring troede man også på, i det danske omklædningsrum, kunne blive til en sejr i sidste ende.
– Vi troede meget på det. De spillede godt fodbold, det må man sige. Men vi synes egentlig ikke, at de havde det helt store på os. Vi stod egentlig okay nede i bagkæden, synes vi. Det var kun nogle hjørnespark og nogle dumme boldtab, der gjorde de fik muligheden for at score, forklarer Holst.
Tyskerne kom ud til anden halvleg, hvor de havde flere skud ude fra. Noget Holst synes danskerne var parate på, men taktikken sad alligevel ikke helt i skabet.
– Jo, det synes jeg. Jeg synes bare vi glemte lidt, at skubbe op, især på deres 2-1 mål. Der skulle vi bare skubbe hurtigt op, og det er som om vi bakker lidt for meget, både bagkæden, men også midtbanespillerne. Der skal vi skubbe dem op, så de ikke kan skyde udefra, siger Holst til dbold.dk.
Danmark skal allerede om fem dage i kamp igen, denne gang i Kiev mod Ukraine.