Lynmål satte Danmark i gang mod Kasakhstan

Jens Odgaard gav det danske U/17-landshold en drømmestart i EM-kvalifikationskampen mod Kasakhstan, som Danmark endte med at vinde 4-1.

Med uafgjort mod Grækenland trods et nærmest chanceorgie måtte det danske U/17-landshold op på hesten igen, da de i dag mødte Kasakhstan i den anden gruppekamp i EM-kvalifikationen, hvor det i første instans handler om at komme videre til Elite Round.

Her kom Danmark helt og aldeles blæsende ud til kampen, og allerede inden kampens første minut var afviklet kunne den kasakhiske målmand, Maksat Bekmurza, hive bolden ud af netmaskerne for første gang i kampen. Lyngby-angriberen Jens Odgaard bragte Danmark i spidsen.

Det skulle til gengæld langt fra blive den sidste gang målmanden fra Kasakhstan kiggede bagud mod netmaskerne. Andreas Poulsen scorede et nærmest identisk mål med Jens Odgaard, da han efter 25 minutter udnyttede en friløber til at gøre stillingen til 2-0.

Danmark var generelt farlige i flere sekvenser i kampen og viste flere gange i første halvleg prøver på fremragende opspil. Ved pausen holdt stillingen 2-0 dog. Men også kun lige indtil der var spillet ni minutter af anden halvleg. Her fik kasakherne reduceret til 2-1 på et langskud, som den danske målmand, https://www.dbold.dk/wp/../uploads/FIFA-E-sport.jpg Hauervig, kun kunne se forgæves efter.

Danmark foretog herefter nogle indskiftninger. Bla. kom Andreas Bruus på banen. Det kvitterede han for ved at score til 3-1 efter omtrent en times spil. Inden slutsignalet nåede også en anden indskifter, Sebastian Buch, at komme på måltavlen. Han lukkede kampen med det sidste søm i kasakhernes kiste. 4-1 blev det altså.

Dermed er de danske U/17-drenge i front i deres gruppe, inden Island og Grækenland mødes senere i aften. Danmark kan fortsat selv afgøre sin skæbne i den sidste kamp mod Island, der spilles på søndag.

In this article