Tamt dansk U21-hold tabte til sidst

Embed from Getty Images

Tyskerne var som forventet for stor en mundfuld for et passivt dansk U21-landshold, som torsdag aften trods pauseføring måtte se sig slået helt fortjent med 2-1 i en kamp, der nemt kunne være endt med en mere markant hjemmesejr end tilfældet ville det.

Efter en nervøs start med spillet ligeligt fordelt mellem de to hold fik Tyskland pludselig pludselig kontrol over begivenhederne, og efter tyve minutters spil var hjemmeholdet for første gang tæt på, da Timo Werner sendte et skudforsøg fra nært hold tæt forbi mål. Tyskerne fik yderligere chancer i forbindelse med dødbolde, men Fort Danmark holdt stand.

Efter en lille halv times spil fik de sort-hvide for første gang bolden over stregen efter en klumpspilssituation, men jublen varede kort, for Selkes mål blev hurtigt annulleret for offside.

Flere tyske afslutninger blev pareret flot af den danske målmand Jeppe Højbjerg.

Det var derfor helt ufortjent, da https://www.dbold.dk/wp/../uploads/FIFA-E-sport.jpg Nielsen kort før pausen kunne bringe Danmark foran med et velplaceret skud efter en elegant kontra.

Efter pausen kom det tyske hold ud med endnu en portion energi, som de denne gang formåede at omsætte til mål, idet Tysklands lyshårede chancekilde Timo Werner udlignede til 1-1 efter en omstilling.

Men føringen skulle ikke bruges som sovepude, så tyskerne fortsatte med at presse, og ganske få minutter udligningen var hjemmeholdet endnu engang tæt på, da et langskud prellede af på overliggeren.

Den nye danske landstræner Niels Frederiksen tog efter en times spil konsekvensen af den tyske dominans og gav holdet nyt blod i form af Emiliano Marcondes, Frederik Børsting, Mathias Greve og Kenneth Zohore, men lige lidt nyttede det. Tyskerne fortsatte med at skabe chancer, og danskerne måtte indstille sig på den nye målsætning, som var at redde det ene point hjem.

Det var dog ikke en ambition, som Nielsen tropper var i stand til at indfri. Nyindskiftede Öztunali fik pludslig for meget plads og med et tørt hug bankede han tyskerne i front til stor tilfredsstillelse for det talstærkt fremmødte hjemmepublikum.

Stillingen holdt kampen ud, og danskerne kan rejse hjem med nul point i bagagen kombineret med visheden om, at der skal mere op ad godteposen, hvis man skal gøre sig forhåbninger om medaljer ved OL-turneringen næste år.

 

 

Det danske hold: Jeppe Højbjerg, Pascal Gregor, Patrick Banggaard, Frederik Holst, Patrick Da Silva, Andreas Maxsø (Mathias Greve), Andrew Hjulsager (Emiliano Marcondes), Lasse Vigen Christensen, Lucas Andersen (Jakob Blåbjerg), https://www.dbold.dk/wp/../uploads/FIFA-E-sport.jpg Nielsen (Frederik Børsting), Marcus Ingvartsen (Kenneth Zohore)

 

In this article