Tilbage efter ti måneders skade: Søren Andreasen dobbelt målscorer i målorgie

Esbjerg fortsatte deres fornemme start, da de lørdag slog AGF i en målrig affære. 

De vestjyske drenge fra Esbjerg har fået en fornem start på U/19 Ligaen, og den skulle de prøve at opretholde, da de lørdag fik besøg af AGF, der inden kamp indtog en syvendeplads.

Midtjyderne kom dog stadig for points, så det var uheldigt, da Mathias Thorups skud blev rettet af en AGF-forsvarer, og sejlede i mål til 1-0 efter bare seks minutter.

I Esbjergs angreb var der et glædeligt comeback til Søren Andreasen, der de seneste ti måneder har siddet ude med en alvorlig skade. Det var dog ikke til at se, da han efter 13 minutter modtog en stikning fra Anders Dreyer, og køligt lobbede bolden om bag AGF-keeperen.

AGF stod for en godt pres og havde i store dele af kampen bolden mest, men i starten af kampen havde vestjydernes effektivitet være udslagsgivende. Det fik de unge aarhusianere dog gjort noget ved. På rekordtid endda.

For på kun 12 minutter vendte AGF 2-0 til 2-3, da Michael Zacho, Gabana Topenay og Arfan Habibi fik sendt bolden i EfB-målet, og så var det altså igen tydeligt, at med de defensive problemer i Esbjerg. Det var nemlig det niende mål de lukkede ind i deres blot fjerde kamp.

Det betyder dog ikke så meget igen, når hjemmeholdet fortsætter med at score mange mål, og trods truende nederlagsstillinger, kæmper sig tilbage.

Og det gjorde de igen lørdag. Anders Dreyer bankede et fornemt frispark i mål kun to minutter efter AGF’s føringsmål, og så stod den 3-3, hvilket også blev pauseresultatet i en hidtil hæsblæsende kamp.

I pausen blev der strammet op på esbjergensernes defensiv, og det betød, at Søren Andreasen endnu engang kunne fokusere på at score mål, da han minuttet efter, at holdene var kommet på banen til anden halvleg, bragte Esbjerg foran. Dermed havde de for tredje gang i sæsonen vendt nederlagskursen til sejrskurs.

Og den sejrskurs blev cementeret, da Mathias Thorup ligeledes blev dobbelt målscorer i det 58. minut til slutresultatet 5-3.

Sejren holder Esbjerg inden for rækkevidde af FC Nordsjælland, der indtager førstepladsen tre points foran vestjyderne. Endnu har de en kamp i hånden. AGF forbliver på sjettepladsen, men kan overhales af flere hold, hvis resultaterne ikke flasker sig.

In this article