U/21-landsholdet sejrer i sidste testkamp

Danmarks U/21-landshold besejrede i aftes det ukrainske landshold, i danskernes sidste testkamp inden EM-kvalifikationskampene i oktober måned.

Det danske U/21-landshold har været godt i gang med forberedelserne. I den sidste testkamp, inden kvalifikationskampene i EM, har ungdomslandsholdet således besejret Ukraine 3-1 med OB-angriberen Kenneth Zohore og Lucas Andersen på måltavlen.

Allerede efter seks minutter, tog Kenneth Zohore fuld udbytte af en fejl begået af den ukrainske målmand, og får Danmark i front. Glæden skulle dog ikke vare længe, inden Ukraine udlignede til 1-1, blot et kvarter senere, hvorefter kampen ikke bød på specielt mange højdepunkter. I det 32. minut af kampen, ændrede dette sig, idet Lucas Andersen scorer på en ripost af Kenneth Zohore. 2-1 står den, med lidt over en halv time spillet. Resultatet bliver også dét, spillerne går ind til halvlegen med, på trods af, at danskerne begyndt at have overtag.

Overtaget fortsatte de også med, inde i anden halvleg, hvor Zohore fik en chance efter syv minutter inde i anden halvleg. Skuddet fra Zohore bliver dog reddet af den ukrainske målmand, der kan ånde lettet op på endnu en bold, han ikke skulle opsamle fra målet.

Kampen skulle dog lukkes og slukkes, og det sørgede Frederik Børsting for. På trods af, at han ikke officielt blev målscoreren for Danmarks tredje mål, var det Børstings flade indlæg, der ramte en ukrainsk forsvarsspiller for derefter at lande i den ende, der udbyggede Danmarks allerede eksisterende føring. Et kvarter igen, og Danmark havde både en 3-1 føring, og et overtag. Det var således også sådan, at kampen sluttede – med en dansk sejr, der kan være vital, i forhold til holdets kommende kampe mod Wales og Bulgarien, i de kommende kampe i oktober. Her tørner U/21-landsholdene sammen på Aalborg Stadion, i EM-kvalifikationsrunderne til U/21-EM 2017.

Sejren mod Ukraine var således U/21-landsholdets anden kamp under ledelse af den nyligt offentliggjorte træner, Niels Frederiksen, som, naturligvis, også skal lede holdet til EM-kvalifikationsrunderne i oktober måned.

In this article