
Torsdag formiddag tabte det danske U/16-landshold for anden gang på to dage til Ungarn, der endnu engang viste sig at være bedst.
Tirsdag aften spillede det danske U/16-landshold deres første kamp sammen i en venskabskamp mod Ungarn. En flot spillet første halvleg blev ødelagt af en anden halvleg, hvor de blev presset helt i bund. Den kamp tabte de 2-0.
Torsdag formiddag skulle de unge danskere forsøge at tage revanche, da de to hold igen skulle mødes. Men sådan endte det ikke.
Begge hold startede fint ud, og kampen var meget lige i de første 25 minutter. Men så gik der syv minutter, og Ungarn fik tildelt et straffespark, som de udnyttede til fulde og sparkede sig foran med 1-0. Det slog dog ikke danskerne ud. Tværtimod havde de to store chancer i løbet af fem minutter efter Ungarns mål. Og det hårde pres gav pote, da Oliver Andersen udlignede til 1-1 kort før pausen.
Endnu engang var det dog sådan, at Ungarn scorede hurtigt inde i anden halvleg. To minutter var der blevet spillet, inden Ungarn igen var foran. Og intet mindre end fem minutter senere, kom de yderligere foran med 3-1.
Den stilling holdt helt til slut. Danmark forsøgte ivrigt, at få reduceret med et mål, men dette lykkedes ikke.
Danmarks U/16-landshold har derfor ikke fået den perfekte start, men har nu noget at arbejde på frem mod næste kamp, som endnu ikke er fastsat.