Kedelig U/19-nulløsning mellem BIF og Vejle

Hverken Brøndby eller Vejle var farlige nok foran mål, til at afgøre kampen mellem de to hold i U/19-ligaen.

Både Vejle B og Brøndby IF havde tabt deres seneste opgør i U/19-ligaen til henholdsvis FC Midtjylland og AaB. Og gik begge hold på banen med ekstra tanke på at vinde kampen. Men det skete ikke.

I stedet for, var Brøndby det farligste hold på banen med to ”lige ved og næsten”-chancer, der alligevel ikke helt var chancer, da de blev blokeret af Vejles forsvar. Begge hold er gode teknisk, og kampen blev også spillet i et højt tempo. Men det var ikke nok for nogle af holdene lørdag eftermiddag, da kampen blev fløjtet af med stillingen 0-0.

– Generelt ramte vi ikke helt niveau offensivt, men når det ikke sker, var det meget tilfredsstillende at spille til 0-0. Når man ikke kan vinde, er det næstbedste resultat jo 0-0, forklarer Vejles U/19-træner Kim Engstrøm til klubbens hjemmeside.

Vejles træner havde forud for kampen ændret meget på opstillingen, i forhold til sidste uges kamp mod FCM. Og så var Martin Damsbo for første gang i 62 kampe ikke på banen for sin klub, da han sad over med en skade. Sidst han ikke var med i en kamp, var han U/17-spiller, og det var i en kamp mod FC Midtjylland.

Auri Skarbalius og Brøndby skal i næste runde op mod FC Midtjylland på eget græs, mens Vejle skal en tul til Esbjerg.

In this article