Randers og Brøndby deles i lige opgør

Randers Freja og Brøndby IF tørnede sammen i weekenden, i et opgør i U/19 Ligaen.

Randers Freja og Brøndby IFs U/19-hold mødtes i et opgør i U/19 Ligaen, i weekenden. Kampen blev spillet på Randers’ hjemmebane, Randers Stadion, men det var dog gæsterne fra Vestegnsklubben der havde mest besiddelse. Randers Freja var dog solide i forsvaret.

Men så skete det.

Brøndby får et hjørnespark, som U/19-holdets venstreback Gregers Lauritzen eksekverer i nettet. 0-1 til gæsterne fra København.

I halvlegens resterende minutter var Brøndby fortsat det dominerende hold. Dét indtil anden halvleg blev fløjtet i gang.

Randers Freja-anføreren, Jeppe Olsen, startede halvlegen ud med et frispark på stolpen, som efterfølgende gik ud til målspark.

Efter kort tid fik Kasper Brøgger serveret en friløber, som solide Jacob Prytz tog sig af. Prytz var dog fokuspunktet, et par minutter efter, da Brøgger erobrede bolden fra førstnævnte og afleverede bolden til Lasse Storvang, der scorede udligningsmålet.

Resten af kampen forløb med pres fra Randers Freja, der også fik tilkæmpet sig et straffespark. Straffesparksskytten hos Randers Freja, Kasper Vernersen, blev godt analyseret af Jacob Prytz, der læste skudretningen, og reddede Brøndby fra endnu en indkassering.

Kampens døende minutter var intense, men Brøndby havde ikke det sidste der skulle til, for at føre bolden over stregen.

Og kampen blev fløjtet af. 1-1 var slutresultatet.

Randers’ U/19-hold, der nu er bundprop i U/19 Ligaen møder Esbjerg, der er at finde på andenpladsen. Kampen finder sted den 17. oktober, klokken 12, på Esbjerg Idrætspark.

In this article