En U/15-spiller fra Randers FC har udtalt sig om sin prøvetræning med tyske Borussia Dortmunds U/15-hold.
Oliver Bundgaard Kristensen, en U/15-spiller i Randers FC, har været en tur forbi Borussia Dortmund, hvor han trænede sammen med U/15-holdet for samme. Kristensen er ikke i tvivl om hvilken kaliber, Dortmund er af.
– Først og fremmest har det været en kæmpe oplevelse, begynder Oliver Bundgaard Kristensen til dbold.dk, og fortsætter:
– Det er fedt både at se hvordan det er i en storklub i udlandet, men også at se hvad man skal blive bedre til for at blive en af det bedste på sådan et hold som Borussia Dortmunds, forklarer han.
På trods af oplevelsen føler spilleren dog, at der manglede noget intensitet til træningerne.
– Jeg var imponeret af træningen, men kunne godt savne lidt intensitet, forklarer spilleren til D’ BOLD.
Oliver Bundgaard Kristensen er nu tilbage i Randers, hvor han træner sammen med sine nuværende holdkammerater igen.