D’ BOLD beklager: Forkerte oplysninger vedr. BIF U/17-træner stop

BEKLAGELSE: Mandag morgen bragte D’ BOLD en nyhed vedrørende U/17 Liga-træner Søren Weber Juuls stop i Brøndby IF.

I artiklen fortalte vi, at det var Søren Weber Juuls egen beslutning, at stoppe i klubben, og at klubben selv havde annonceret dette på deres hjemmeside.

Det er dog ikke korrekt, da Brøndby har meldt ud, at de vil satse på nye kræfter, og derfor ikke har valgt at forlænge kontrakten med ham eller klubbens U/14-træner. D’ BOLD vil derfor gerne beklage overfor Brøndby IF, de involverede og ikke mindst vores læsere, at vi har viderebragt forkert information. Der har været tale om en stor misforståelse af skribenten, som skrev artiklen, og det må naturligvis ikke ske.

Vi er et frivilligt medie, der drives af unge mellem 13 og 19 år, og vi skriver for at lære omkring journalistik og for at udbrede ungdomsfodbolden i Danmark. Vi arbejder hårdt for at opnå en status som et seriøst og respekteret medie, og derfor er det naturligvis dybt beklageligt, at vi bringer en så stor misforståelse. Det er for sløset research, og det gavner hverken skribenten, sitet, klubben, ungdomsfodbolden eller nogen andre. Det har naturligvis ikke været hensigten, og vi vil fremover arbejde på at undgå disse fejl.

Herunder er den FORKERTE artikel indsat i kursiv med de forkerte oplysninger overstreget. Nedenunder kan I klikke på linket til den KORREKTE artikel.

Brøndby-træner takker af

Søren Weber Juul står af posten som træner for Brøndby IFs U/17-mandskab med øjeblikkelig virkning.

Søren Weber Juul, der er tidligere cheftræner for den århusianske klub, AGF, kan nu kalde sig tidligere ungdomstræner i Brøndby IF. Træneren valgte sent lørdag at stoppe som ungdomstræner i klubben med øjeblikkelig virkning.

Det skriver klubbens hjemmeside, brondby.com.

Den nu tidligere ungdomstræner ville ikke udtale sig om årsagen til sin opsigelse, men henviste blot til klubbens sportsdirektør, Troels Bech, hvilket kunne være en henvisning til daværende interne problemer i klubben.

Brøndby IF meddelte dog, i kølvandet på opsigelsen, at Weber Juuls forladen skyldes en vurdering foretaget af klubbens sportslige ledelse, hvor beslutningen lød på, at der skulle nye hænder til at drive værket. For at fjerne mistanker omkring en utilfredshed hvad angår løn, meddelte klubben ligeledes, at lønniveauet for den nye ungdomstræner ville ligge på nøjagtigt samme lønniveau som Weber Juul modtog i sine dage.

Også klubbens U/14-træner sagde op for nyligt, hvorfor klubben nu er på udkig efter to nye ungdomstrænere.

Den korrekte historie med de korrekte informationer kan læses her.

In this article