Silkeborg U/19 på toppen efter sejr over Randers Freja

Silkeborg fører nu an i U/19 Ligaen efter en 2-0-sejr hjemme over Randers Freja i weekenden.

Det går med fuld blæs fremad for Silkeborgs U/19-hold for tiden. Silkeborgenserne har ikke prøvet at tabe en fodboldkamp siden d. 22. august, hvor Esbjerg vandt med 1-0. Derfor ventede der Randers Freja – pt prügelknabe i rækken – en noget vild opgave, da de to hold tørnede sammen i weekenden.

Silkeborg kom med to sejre i bagagen til opgøret, mens Randers Freja endnu ikke havde vundet en kamp i syv forsøg inden opgøret. De rødblusede spillere fra Søholt satte sig da også på kampen fra dommerens startsignalement.

Trods at Randers i få momenter også viste lidt tænder i den første halvleg, så var det SIF, der kunne gå til pause foran med en enkelt pind. Et indlæg fra højresiden blev i flere omgange ikke clearet af en Randers-mand. Derfor kunne Rasmus Lysdahl bringe Silkeborg i front efter et skud, der blev afrettet på vejen mod mål.

I anden halvleg stod der igen Silkeborg på tapetet. Men kampen skulle faktisk helt hen til det syvende sidste minut før, at SIF’erne fik lukket biksen. En Silkeborg-spiller brød igennem på midten af banen og sendte til sidst den indskiftede angriber Thomas Santos i dybden. Han havde ingen problemer med at overliste Randers Frejas målmand i en position et stykke inde i feltet.

Silkeborg vandt altså på den baggrund 2-0 og fører nu noget sensationelt U/19 Ligaen efter en rigtig stærk sæsonstart. Både FC Midtjylland (18 point) og FC Nordsjælland (17 point) har dog begge spillet en kamp mindre end SIF og kan derfor skubbe Silkeborg væk fra tronen med en sejr.

Silkeborgs næste kamp er den 21. november ude mod AaB, mens der venter Randers Freja en lang pause, inden de møder AaB den 28. november.

Se kampens to mål i videoen herunder:

In this article