To af U/17 Ligaens bedste hold leverede lørdag eftermiddag et brag af en kamp. De forsvarende mestre fra Brøndby kom tidligt i front, men topholdet fra FC Nordsjælland kom stærkt tilbage.
Kampen mellem Brøndby og FC Nordsjælland var en lækkerbisken for tilhængere af dansk ungdomsfodbold. Værterne fra Brøndby stillede til start med den vanlige skare af landsholdsspillere, som tæller Karl Dinnes Appelt, Anton Hendriksen, Christian Enemark, Andreas Bruus, Oliver Falkensgaard og https://www.dbold.dk/wp/../uploads/FIFA-E-sport.jpg Hauervig.
Men det gælder ikke om at have mange U-landsholdsspillere – det gælder om at vinde – og det har Brøndby haft problemer med i denne sæson, hvor man alt for mange gange er gået skuffede fra banen. Senest var FC Midtjylland for stor en mundfuld, så derfor var kampen mod FC Nordsjælland en kamp om at komme tilbage i topstriden.
En mission der startede ganske glimrende. Blot seks minutter viste stadionuret, da Brøndby bragte sig foran. Ertugrul Teksen opsnappede bolden midt på banen, hvorefter han scorede sit tredje sæsonmål, som samtidig gjorde ham til topscorer i Brøndbys interne regnskab.
Værternes føringsmål blev efterfulgt af et FC Nordsjælland-pres. Tigrene dominerede som altid med en høj boldbesiddelsesprocent, hvilket da også kastede chancer af sig. Chancer skabte Brøndby også, og kampen var generelt chancerig og særdeles velspillet fra begge sider.
I begyndelsen af anden halvleg havde de blågule muligheden for at udbygge til 2-0, men Oliver Thorup i tigerburet tog sig af friløberen og reddede sit hold.
Men trods de sporadiske Brøndby-chancer var udligningen uundgåelig. Niklas Kristiansen sparkede med sin ottende sæsonscoring gæsterne på 1-1, da han efter godt en times spil passerede https://www.dbold.dk/wp/../uploads/FIFA-E-sport.jpg Hauervig i Brøndby-målet.
I slutminutterne var FC Nordsjælland tættest på at hente alle tre point, men Brøndby havde også sine chancer for at løbe med sejren, så derfor sluttede en god, intens og kvalitetspræget U/17 ligakamp med 1-1.