Talentopsummering – Runde 16, Alka Superliga

Embed from Getty Images

D´BOLD giver dig hver tirsdag en opsummering på de danske talenters præstationer i den bedste danske række. Her giver vi dig et overblik over runde nr. 16.

Rømer sikrede ulvene et enkelt point mod OB

FC Midtjylland har ikke været så kyniske på det seneste, hvis man ser bort fra deres udradering af Esbjerg i sidste runde. Fredag skulle de en tur til Odense, som sidste runde også fik sig en sejr mod Viborg, hvor fynboerne leverede en god solid præstation. De fortsatte i samme stil i kampen mod FC Midtjylland og burde egentlig have taget alle de tre point mod de forsvarende mestre. De formåede at lukke Pione Sisto, 20, og Mikkel Duelund, 18, ned gennem hele kampen, og de to talenter måtte også gå fra banen uden at have leveret en afgørende indsats, som vanligt. Det var til gengæld fynboernes es, Rasmus Festersen, der efter 80 minutter kunne pande Oliver Lunds indlæg i kassen. Men da det ellers så så fornuftigt ud, skulle det alligevel glippe til allersidst hvor André Rømer, 22, flugtede udligningen i kassen. Ikke mere action fra Odense. 1-1.

Absalonsen i storform

Johan Absalonsen er måske en af Alka Superligaens mest formstærke spillere, sammen med Lukas Spalvis fra AaB. Førstnævnte var lørdag i aktion imod FC Nordsjælland i Farum, og formen er ikke dalet siden sidste runde. Tværtimod. Kort før pausen skulle han nemlig bringe udeholdet, SønderjyskE, i front. Det gad nordsjællænderne dog ikke, og lige fra spillet blev genoptaget, gik tigrene til angreb. Marcus Ingvartsen, 19, til kaptajn-Mtiliga og så var udligningen sat ind. Lynhurtigt og momentum hos hjemmeholdet ved pausetid. Det momentum tog gæsterne dog hurtigt fra dem, da Absalonsen igen kom på tavlen med det mål der viste sig at gøre ham til matchvinder. Halvsløjt forsvarsspil af de to 21-årige stoppere, Pascal Gregor og Andreas Maxsø, der ikke leverede det helt store. Begge fik advarsler. SønderjyskE vinder med 2-1 ude mod FC Nordsjælland

Målorgie i “Jonas Dal-derby”

Jonas Dals tidligere arbejdsgiver, Hobro IK, gæstede søndag hans nuværende, Esbjerg fB, i det der skulle vise sig at udvikle sig til et drama, efter der i lang tid af kampen lignede en klar vinder. Det var Hobro, der var som forvandlet, og ja. Mærkværdigt nok mod Jonas Dal og Esbjerg. Lige fra start var der knald på kampen. Efter syv minutter bragte Mayron George gæsterne i front, men det var ikke nok for Hobro. Kun fire minutter efter den første scoring, kunne Jacob Tjørnelund udbygge føringen med hans scoring til 0-2. Og vi var langt fra færdige med første halvleg og Hobro. Nordjydernes norske angriber Pål Alexander Kirkevold kunne nemlig gøre det til 0-3 efter kun 19 minutters spil. Esbjerg ville dog også lege med da Robin Söder reducerede for hjemmeholdet to minutter efter. Anden halvleg blev faktisk endnu mere spændende, for at det ikke skulle være løgn. Kort efter kickoff skulle Mayron George nemlig gøre det til 1-4, og så så det for alvor svært ud for Esbjerg. Magnus Lekven reducerede godt 20 minutter efter til 2-4, inden Hobros Tidiane Sané så rødt og bragte mere spænding i kampen. Det overtal tog Esbjerg fordel af. Først Lasse Rise efter 82 minutter og så i fem minutters overtid skulle indskiftede Mick van Buren udligne til imponerende 4-4, der fuldendte en fantastisk målrig kamp.

Viborg holdt stand trods hårdt FCK-pres

FCK er inde i en god periode for tiden og fører også Alka Superligaen. Den føring kunne de endda også udbygge, efter at FC Midtjylland tabte point i Odense. Den mulighed glippede hjemmeholdet trods et massivt FCK-pres i løbet af kampen. Dermed måtte Ståle Solbakken og co. se Viborg tage fra København med en nulløsning. Helt gratis var det dog heller ikke, da gæsterne fik løbet en masse meter. Så mange at selv utrættelige Lukas Lerager, 22, måtte udskiftes kort før slutfløjt. 0-0 i København.

AGF fik point takket være stærk holdindsats

Brøndby IF skulle søndag aften forsøge at revanchere det første opgør i Aarhus mod AGF, der endte 2-1 til AGF´erne. I det første opgør spillede Jens Jønsson, 22, en negativ hovedrolle, selvom de sejrede, og igen søndag aften var han noget lignende, da han lavede et uheldigt selvmål efter 24 minutter. Jønsson var dog efter kampen ude og rose resten af holdet for en flot holdindsats, i det de formåede at komme tilbage med 20 minutter igen. Danny Olsen kom på banen efter 68 minutter, men skulle kun bruge to minutter af slagsen før han chippede bolden over 23-årige Frederik Rønnow i Brøndby-buret. Dermed har Brøndby stadigvæk revanchen til gode mod AGF. Det ender 1-1 i et snebefængt Aarhus.

Blandet landhandel i nordjysk opgør

Det var Randers der startede bedst, men AaB der sluttede som konger af Nordjylland. Erik Marxen gav ellers Randers FC en drømmestart mandag aften i Aalborg, da han efter kun tre minutter bragte gæsterne foran med 0-1 med første halvlegs eneste kasse. Dem kom der dog mange flere af i anden halvleg. Først skulle Thomas Enevoldsen udligne efter godt en times spil, før at Kenneth Emil Petersen lavede et selvmål, nærmest i angrebet efter. AaB har dog en livsfarlig litauer ved navn Lukas Spalvis. Den suveræne Alka Superliga-topscorer bliver bare ved med at bombe modstanderne i sænk, og det var præcis hvad han gjorde i Randers. Ti minutter efter Kenneth Emil-selvmålet, bragte han nemlig spænding tilbage i kampen med hans udligning til 2-2. Til aller allersidst gjorde han også arbejdet færdigt da han i syv minutters overtid satte 3-2-scoringen i nettet til stor forløsning for de rødhvide, mens at de lyseblå fra Randers måtte acceptere et ærgerligt nederlag.

FC København er stadig i toppen af tabellen et enkelt point foran FC Midtjylland, før deres indbyrdes opgør på søndag, der kan vise sig at være afgørende senere hen. Intet fungerer for Hobro i bunden af tabellen, der selv med en 1-4-føring fra anden halvlegs start, kunne smide det hele væk mod Esbjerg.

In this article