Talenttid – U/17 Ligaen – Årets sidste spillerunde

I skyggen af den professionelle seniorfodboldverden finder vi talenternes skueplads. D’ BOLD inviterer jer indenfor I en verden, hvor unge, håbefulde spillere på daglig basis gør deres ypperste for at forfølge drømmen. Læs med her, for at høre denne uges bedste nyheder om dansk ungdomsfodbold!

U/17 Ligaen

(kilde:dbu.dk).
(kilde:dbu.dk).

2015 lakker mod enden, og således også efterårssæsonen i den landsdækkende U/17 liga. Lørdag markerede årets sidste kampdag, og i alt fire kampe blev afviklet. De talentfulde mandskaber ville give alt for at holde juleferie med momentum og en god fornemmelse i maven. Læs her hvordan det gik:

Bundkamp sluttede uden vinder

OB var bedst, men AGF havde også chancer til scoringer, da de to hold krydsede klinger i U/17 Ligaen. Kampende sluttede 0-0.

Udgangspunktet var inden kampen sammenligneligt for de to store traditionsklubber. Sæsonen har ikke udformet sig som håbet, men nu skulle den have fuld gas i årets sidste kamp.

Det var AGF, der lagde bedst ud. Århusianerne havde vinden i ryggen, og satte angreb efter angreb sammen ned mod Oliver Christensens mål, og i flere tilfælde kunne OB takke netop Christensen for, at gæsterne ikke kom foran.

De stribede fra Fyns hovedstad havde dog også chancer. Elias Lamnaouar, som på det seneste har grebet chancen, lurede sammen med angrebsmakker Philip Stoustrup på de hurtige omstillinger, men de blev aldrig rigtig farlige i første halvleg…

LÆS RESTEN AF KAMPREFERATET HER: 

Lyngby savnede topscorer: Delte med Esbjerg

Emilio Sørensens fravær kostede Lyngby dyrt i U/17-ligakampen mod Esbjerg. De kongeblå var atypisk ideløse rent offensivt, og måtte derfor nøjes med 1-1.

Talentudviklingsfabrikken fra Kongens Lyngby har i de seneste år måtte acceptere en plads nederst i den sjællandske fødekæde, men klubbens U/17-hold har givet klubben grund til at tro, at en ny storhedstid er på vej.

Det har været en god sæson for Lyngby, og det skal man især takke årgang 2000 for. Den er nemlig yderst talentfuld, og med hele tre U/16-landsholdsspillere kan man være tryg for fremtiden i den københavnske forstad.

Lørdag eftermiddag var det dog her og nu, at Lyngby skulle levere. Det kneb det lidt med…

LÆS RESTEN AF KAMPREFERATET HER: 

FC Nordsjælland satte flot punktum mod Randers

De guldjagtende tigre fra Farum gæstede lørdag eftermiddag Randers i U/17 Ligaen. Nordsjællænderne viste ingen slinger i valsen, og vandt kampen med 0-2.

De har en mission, FC Nordsjælland. I sidste sæson glippede guldet i sidste sekund, og man måtte nøjes med sølv. I år er målet guld, men man har allerede mistet for meget terræn til FCK, som ret suverænt indtager førstepladsen.

Der er ikke plads til flere forbiere.

Lørdag var man på en udebanetur af de helt lange. 06.15 satte tigrenes holdbus kurs mod Kronjylland. På det tidspunkt lå de fleste Randers-spillere formentligt stadig og sov.

Og det gjorde de også i kampens start…

LÆS RESTEN AF KAMPREFERATET HER:

Silkeborg blæste FC Midtjylland omkuld

En kraftig vind spillede en væsentlig rolle i U/17 Ligaen, da Silkeborg gæstede FC Midtjylland. Lokalopgøret sluttede med en overraskende storsejr til lillebror fra Søholt.

Forudsætningerne for en god fodboldkamp var helt sikkert til stede, da Silkeborg afsluttede efterårssæsonen med en tur til Ikast. Først og fremmest fordi klubberne er skarpe konkurrenter i det centrale Jylland, men ligeså væsentligt fordi, at begge mandskaber kom til kampen med selvtillid i bagagen.

Efter en rædselsfuld sæsonstart har Silkeborg som temperaturen er faldet, forbedret spillet, og noget overraskende distanceret sig fra bundholdene. Sejren i den seneste kamp mod Vejle var nummer fire ud af de seneste fem.

Men FC Midtjylland er ikke Vejle. Ulvene er blandt landets absolut bedste når det kommer til talentudvikling, og Svend Graversens udvalgte kom til kampen med fire sejre på stribe og en målscore på 17-0. En statistik, der kan få de mest rutinerede hold til at ryste i bukserne…

LÆS RESTEN AF KAMPREFERATET HER:

Det er værd at notere sig, at det er vanskeligt at samle information om diverse kampe, spillere osv. fra U/17 Ligaen, da vi her på Talenttid er de eneste, der fuldt og fast fokuserer på de bedste danske ungdomsligaer. Derfor har vi brug for DIN hjælp, til at udvikle både Talenttid men også dansk ungdomsfodbold, som vi her på D’ BOLD mener, får for lidt medietid. Er du uenig i nogle af kåringer? Mangler vi at skrive om noget, eller er vi bare helt ude i hampen, ja så skal du være velkommen til at kontakte os, ligesom vi med fordel altid modtager information om spillere, hold, trænere og hvad der ellers rører sig.

In this article