I skyggen af den professionelle seniorfodboldverden finder vi talenternes skueplads. D’ BOLD inviterer jer indenfor I en verden, hvor unge, håbefulde spillere på daglig basis gør deres ypperste for at forfølge drømmen. Læs med her, for at høre denne uges bedste nyheder om dansk ungdomsfodbold!
U/17 Ligaen
Lørdagens kamp mellem FC Midtjylland og FC København markerede enden på efterårssæsonen i U/17 Ligaen. Sæsonen er nu halvvejs, og de unge spillerne er sendt på tiltrængt juleferie. Det giver D’ BOLD anledning til at sætte en finger i jorden, og midtvejsopsummere rækkens 14 hold. Hvem har overrasket? Hvem har skuffet? Og hvad kan vi forvente i foråret?
Dette er om holdene fra 1.-7.-pladsen.
Hvis du vil læse om holdene fra 8.-14.-pladsen, skal du klikke HER:
HB Køge – 18 point – 7. pladsen
Vi har her på D’ BOLD over de seneste par sæsoner været gavmilde i vores roser til det talentarbejde, der foregår i Køge, Herfølge og omegn. Med et budget, der er langt lavere end det, Brøndby, FC Nordsjælland og FC København arbejder ud fra, er man i HB Køge tvunget til at satse på sine egne spillere. Klubben har en erklæret målsætning om, at en tredjedel af førsteholdstruppen skal være hjemmeavlede talenter, og det virker med tanke på de bedrifter, køgegensernes U/17-hold i denne sæson har skabt, ikke usandsynligt.
For i denne sæson har klubben endelig fået forløst det potentiale, som vi her på redaktionen har talt så godt om de seneste sæsoner. Efteråret startede med to uafgjorte kampe. Ikke den bedste start, tænker du måske, men taget i betragtning af, at modstanderne i de pågældende kampe var FC Midtjylland og Brøndby, var sæsonstarten ikke så skidt endda. Succesen fortsatte for svanerne, og det blev snart klart for landets ungdomsfodboldkyndige, at HB Køge ikke længere kunne kategoriseres som håbløs prygelknabe. Svanen bed fra sig, og selvom det på intet tidspunkt i sæsonen lykkedes Steen Knudsens tropper at vinde to kampe i streg, så var de mange uafgjorte resultater, man trods alt fik tilspillet sig, et tegn på at sjællænderne kunne spille op med selv de bedste. Eller, det er nok kun den halve sandhed. I sæsonens hidtil eneste nederlag på eget græs, blev FC Nordsjælland nemlig køgegenserne for stor en mundfuld. Kampen sluttede 1-5 til topholdet, og blev en øjenåbner for Køge, som efterfølgende gik igennem de tilbageværende fire kampe uden at tabe. Cheftræner Steen Knudsen kunne næppe have ført sit hold til den fornemme syvendeplads uden Andreas Piilgaard i målet og Alain Mateso i front. Matesos otte sæsonscoringer gør ham til holdets topscorer, mens Piilgaard i kassen er en af rækkens allerdygtigste målmænd. Hvis de to Køge-profiler holder sig skadesfri i foråret, og kollektivet fungerer, som det gjorde i efteråret, kan undertippede HB Køge snyde storklubberne og slutte i den bedste halvdel af U/17 Ligaen.
Efterårets profil: Alain Mateso
AaB – 21 point – 6. pladsen
I AaB’s nuværende Superligatrup har 17 af 28 spillere spillet ungdomsfodbold i AaB. Det skilter de ganske naturligt med på klubbens officielle hjemmeside, og det er da kun forståeligt. Man gør klogt i at holde et ekstra vågent øje med det nyeste U/17-kuld fra det nordjyske, hvis man vil spotte de bolsjestribedes næste nye supertalent. Vanen tro er AaB i denne sæson med i den bedste halvdel af U/17 Ligaen. Det skyldes til dels nordjydernes fremragende sæsonstart, hvor man vandt fire af de første fem kampe, hvilket naturligt nok kastede prædikatet guldaspirant af sig. Tophold forblev aalborgenserne dog ikke, og efter den gode start mistede holdet momentum, og vandt ikke de efterfølgende fem kampe.
Alligevel fik efterårssæsonen thumbs-up, da Lars Knudsens tropper vandt to af årets sidste tre kampe, og dermed holder sig til i kampen om bronzemedaljer. AaB har ligesom Brøndby, FC Midtjylland og Lyngby 21 point, og hvis norddanskerne skal trække det længste strå, er det en nødvendighed at Wessam Abou Ali spiller op til sit bedste. Det gjorde han i foråret, hvor AaB-anføreren sluttede på godkendte otte mål. Ellers kan nævnes Mads Stefansen, som på papiret er holdets største stjerne, Søren Tengstedt og nordjydernes U/16-landsholdsspiller, Mikkel Konnerup.
Efterårets profil: Wessam Abou Ali
Lyngby – 21 point – 5. pladsen
Den traditionelle talentudviklingsmastodont fra Kongens Lyngby lever såmænd endnu. Det kan man konkludere, nu hvor halvdelen af sæsonens kampe er overstået. Cheftræner for U/17-holdet Christian Sørensen formåede ret hurtigt at integrere de mange, talentfulde spillere fra årgang 2000, som noget atypisk er i overtal ift. 1999’erne. Af de yngste talenter kan nævnes U/16-landsholdsspillerne Rasmus Beyer, Adam Sørensen og Oliver Bjerregaard, men også spillere, som ikke repræsenterer de rød/hvide farver, har kvalitet. Miljan Guberinic, Emil Kornvig, https://www.dbold.dk/wp/../uploads/FIFA-E-sport.jpg Borød og Emil Bormeth spillede alle et tocifret antal kampe som førsteårsspillere – imponerende.
Lyngbys største profil hedder dog Jens Odgaard, men U/17-landsholdsspilleren havde klubbens yngste ligahold kun til rådighed fire gange. I størstedelen af sæsonen har Odgaard tilhørt Lyngbys U/19-hold, og derfor kunne man, med Lyngby-briller på, frygte, at holdet i efteråret ville mangle en målscorer. Den rolle har Emilio Simonsen dog påtaget sig. Angriberens ni sæsonmål gør ham til rækkens næstmest scorende spiller, og har fået de kongeblå til at glemme Odgaard for en stund. Simonsen er trods sin klejne statur en fremragende spiller, og er foruden at være målscorer bindeled mellem holdets midtbane og angreb. Emilio Simonsens ni sæsonmål havde ikke blevet en realitet foruden dygtige kantspillere. Lyngby er ekstrem farlige på kanterne, hvor man spiller med utrolig meget fart. Og når ja.. Så har man da også to U-landsholdsmålmænd i truppen – ikke så ringen endda! Man regner som oftest ikke Lyngby med blandt landets bedste U/17-hold, men hvis man kigger Christian Sørensens spillermateriale, burde man måske revurdere den udmelding?
Efterårets profil: Buster Berg Ellemand
Brøndby – 21 point – 4. pladsen
På vestegnen arbejder de ud fra en ’Masterplan’. Det kalder de det, og deres talentarbejde kalder de Masterclass. I det store er klubbens talentarbejde yderst professionelt og velovervejet, og det høster Brøndby i disse tider frugterne af. I fjor vandt man U/17-titlen, og til hver eneste ungdomslandsholdssamling har man massevis af talenter udtaget. Ja, selv på det tyrkiske U/16-landshold er de blågule ved Ertugrul Teksen repræsenteret. Brøndby er bare gode.
Og det afspejler sig også i tabellen. En tredjeplads er vel meget godt, er det ikke? Ikke for Brøndby. Her har man større ambitioner, og det behager med sikkerhed ikke de ambitiøse ansatte på vestegnen, at U/17 Ligaen føres af rivalerne fra FC København. At Brøndby ikke ligger i den absolutte top skyldes en lang række uafgjorte kampe. Efter de første syv kampe havde Søren Weber Juls mandskab således endnu ikke tabt, men med fire uafgjorte og blot tre sejre, var topholdene allerede på dette tidlige stadie en tand foran. De manglende sejre var ifølge Søren Weber Jul et resultat af, at holdet sjældent trænede sammen. For mange landsholdssamlinger ødelagde kontinuiteten. Et luksusproblem ville nogen U/17-ligatrænere måske hævde, men for Brøndby var problemet reelt nok -man trænede for sjældent sammen. Det kom man dog til, og som sæsonen gik, vandt de blågule flere og flere af deres kampe, og profilerne fra sidste sæson rørte lige så langsomt på sig. Andreas Bruus, Karl Appelt og Christian Enemark, som somme tider rykkes op på midtbanen, har været blandt de bedste på et profilbesat hold. Selvom resultaterne i ungdomsfodbold prioriteres lavere end udviklingen, vil alt andet end medaljer være et flop på vestegnen.
Efterårets profil: Andreas Bruus
FC Midtjylland – 21 point – 3. pladsen
Har du sagt FC Midtjylland, har du også sagt fodboldakademi. FC Midtjyllands velkendte akademi, som blot hedder ’Akademiet’, fordi det på det daværende tidspunkt var landets første, spytter det ene stortalent ud efter det andet. Pione Sisto og Mikkel Duelund er de nyeste skud på stammen, og i fremtiden vil vi med sikkerhed se flere hjemmeavlede talenter på MCH Arena. Også på klubbens U/17-hold er der massevis af talent. Cheftræner Svend Graversen ved dog, at det kræver andet end gode spillere for at spille godt, og inden sæsonen efterlyste Graversen ledere på holdet. Det har han til dels fået. Mikkel Jakobsen har taget ansvar på den centrale midtbane, Nicolai Damkjær i forsvaret og Sebastian Buch i angrebet. De unge ulve har i sæsonens løb vist, hvor flot de kan spille, og ingen betvivler kvaliteten af holdets tekniskprægede pasningsspil. Spørg bare Vejle, som løb ind i en ydmygende snitter på 9-0. Den kommer de sig ikke over lige foreløbig i Nørreskoven..
Foruden den groteske storsejr mod VB, så har FC Midtjyllands sæson budt på lidt af hvert. Man har i store dele af sæsonen tilhørt den absolutte top, men med nederlag til de direkte konkurrenter fra FC København og FC Nordsjælland kan man en smule kynisk konstatere, at de sortklædte ulve ikke har gjort sig fortjent til at ligge bedre, end hvad de gør. Sæsonafslutningen forøgede bestemt ikke midtjydernes guldhåb. Først led man et knusende 4-0-nederlag til Silkeborg på eget græs, blot for at tabe topkampen mod FC København med 3-0 få dage senere – også på eget græs. Ulvene har dygtige spillere, men det kniber somme tider med at præstere som kollektiv. Lykkes det i 2016, går Svend Graversens tropper lyse tider i møde.
Efterårets profil: Mikkel Jakobsen
FC Nordsjælland – 28 point – 2. pladsen
Når der tænkes og handles i Farum, er det altid med øje på talentarbejdet. Tigrene har gjort talentudvikling til sit DNA, og hver sommer rykker klubben rekordmange spillere op på Superligaholdet. Klubbens succes med talentarbejdet skyldes blandt andet det faktum, at man ikke er blege for at være innovative. Blandt andet arbejder U/17-cheftræner Kasper Kurland og spillerne på hans hold med analyseringsredskabet Eye4talent, når de skal gennemgå præstationerne. Og så skal fodbold ifølge nordsjællænderne spilles langs jorden, gerne med mange, præcise afleveringer. Ja, den typiske sammenligning med Barcelonas pasningsspil er ofte hørt, og nok ikke helt misvisende.
I dele af efterårssæsonen har FC Nordsjællands U/17-hold da også spillet fodbold på Barcelona-niveau. Helt så godt startede det dog ikke. I sæsonpremieren tabte man nemlig til AaB, hvorefter fanden tog ved tigrene, der vandt seks kampe i streg. Nu begyndte det at ligne det FCN, man kender, men ud af ingenting løb de røde i slutningen af oktober og starten af november ind i en pludselig formkrise med et point i tre kampe. I den periode fortsatte FC København med at imponere, og hovedstadstalenterne satte sig trygt på førstepladsen. Selv med sejre i sæsonens sidste tre opgør, er tigrene et godt stykke fra førstepladsen. Fire point er der op til FCK, der dog har en kamp i hånden. Mission guld ser svær ud, men man skal aldrig sige aldrig når det kommer til FC Nordsjælland, hvor holdet og stilen – snarere end spillerne – er stjernen.
Efterårets profil: Nicklas Strunck Jakobsen
FC København – 32 point – 1. pladsen
Ubesejrede FC København cruiser i sikker stil mod klubbens første U/17-DM-titel i umenneskelige tider. Ikke mange havde inden sæsonen spået løverne til at være så suveræne, som tilfældet har været. Vi spåede her på D’ BOLD københavnerne til en fjerdeplads, men den vil vi meget gerne trække tilbage igen, og så i stedet skyde løverne til en sikker førsteplads. For hold nu op, hvor har FCK været uhyggelige. Man vandt i sikker stil sæsonens første seks kampe, inden jyske modstandere fra Randers og AaB udfordrede hovedstadens talenter med to uafgjorte opgør.
Nu begyndte man så at tænke på, om FCK mon havde peaket, og om niveauet ville dale. Det gjorde det ikke. De hvidklædte sjællændere udklasserede de nærmeste forfølgere. FC Nordsjælland besejrede man 3-0, Brøndby 4-1 og FC Midtjylland 3-0 – FC København har vist hvor skabet skal stå – og med syv ungdomslandsholdsspillere, og endnu flere, der har været aktuelle hos DBU, har Jacob Neestrup U/17 Ligaens bedste spillermateriale. Træneren råder over rækkens topscorer Jonas Wind. 14 sæsonmål er Wind noteret for, og til at assistere sig, har han haft Ibrahim Samrawi, som netop har forlænget sin kontrakt med klubben. På midtbanen har Luka Racic og Carlo Holse været blandt de mest iøjnefaldende løver, mens målmand Filip Djukic har været en sikker sidste skanse og en væsentlig årsag til, at FC København blot har indkasseret otte mål i sæsonen. De har været fremragende indtil nu. Kan FCK fortsætte?
Efterårets profil: Jonas Wind