I skyggen af den professionelle seniorfodboldverden finder vi talenternes skueplads. D’ BOLD inviterer jer indenfor I en verden, hvor unge, håbefulde spillere på daglig basis gør deres ypperste for at forfølge drømmen. Læs med her, for at høre denne uges bedste nyheder om dansk ungdomsfodbold!
U/17 Ligaen
Lørdagens kamp mellem FC Midtjylland og FC København markerede enden på efterårssæsonen i U/17 Ligaen. Sæsonen er nu halvvejs, og de unge spillerne er sendt på tiltrængt juleferie. Det giver D’ BOLD anledning til at sætte en finger i jorden, og midtvejsopsummere rækkens 14 hold. Hvem har overrasket? Hvem har skuffet? Og hvad kan vi forvente i foråret?
Her er holdene fra 8.-14.-pladsen:
Haderslev – 7 point – 14. pladsen
I U/17 Ligaen er der ingen bløde modstandere. Det har den nye dreng i klassen fra Haderslev måtte sande. Én sejr i 13 kampe taler sit tydelige sprog om et hold, der har haft det mere end almindelig svært. Alligevel er der dog grund til optimisme i Sønderjylland, for i samtlige af sæsonens kampe har de fysisk stærke sønderjyske talenter bidt fra sig og vist, at man på trods af at være rækkens mest upåagtede mandskab, ikke af den grund lader sig underkaste. Bedømt ud fra både stillingen i tabellen og spillet på banen, kan der drages en parallel til sidste sæsons prygelknabe fra AC Horsens, som også lå i bunden af rækken, og som også erkendte deres rolle som bundhold, og rettede spillestilen herefter.
Men her stopper sammenligningen så også. For mens AC Horsens i vinterpausen pludselig lå på randen til en mulig konkurs og en tvangsnedrykning fra de landsdækkende ungdomsturneringer, er der en helt anden ro i SønderjyskE, som er den professionelle overbygning af Haderslev FK-samarbejdet. Historien lyder, at AC Horsens som følge af den ustabile situation, som klubben var i i vinterpausen, mistede sine vigtigste spillere til konkurrerende klubber, og dermed gjorde en svær sæson endnu sværere. Det kommer ikke til at ske i Haderslev. Efter alt at dømme har træner Thomas Vilstrup det samme spillermateriale, når sæsonen starter op i 2016, og efter alt at dømme arbejder han og trænerstaben på samme måde, så der kommer den stabilitet, der gør, at der er grund til optimisme i Sønderjylland.
Efterårets profil: Oliver Ø. Pedersen
Vejle – 10 point – 13. pladsen
Udvikling vægter højere end resultater. Sådan hedder det sig i ungdomsfodbold, og det skal de nok være meget glade for i Nørreskoven, hvor byens hold fra Vejle Boldklub i denne sæson har underpræsteret i U/17 Ligaen. I efteråret har årgang 99’ og 00’ haft svært ved at løfte den tunge arv fra en talentfuld årgang 98’, som indeholder spillerne som Agon Mucolli og Christian Kudsk, der i år har fået debut i 1. division. Helt så dygtige spillere er ikke at finde på klubbens nuværende U/17-mandskab, og de 10 point på 13 kampe, som man har fået, er da også retvisende for en sæson, hvor Vejle har hørt til de absolut dårligste mandskaber i rækken. Målene har haglet ind om ørene på holdets stakkels målmand Frederik Kallesøe, der sammen med de fire bagerste kan prale af at have U/17 Ligaens ringeste defensiv. 41 gange har Kallesøe helt præcist måtte hente bolden ud af nettet i efteråret – vildt!
Heller ikke offensivt har VB haft meget at skyde med. Kun Haderslev har scoret færre mål end østjyderne, der i store perioder af sæsonen har måttet sætte sin lid til Mads Olesens målnæse. U/16-landsholdsspiller Thais Damgaard har endnu ikke bevist sine evner i U/17 Ligaen, og angriberen er således blot noteret for et enkelt sæsonmål. Holdets træner Søren Lykke kalder til klubbens hjemmeside efterårssæsonen for halvsløj, og berører det åbenlyse faktum, at holdet har lukket for mange mål ind, og scoret for få. Hvis ikke Vejle forbedrer sig i 2016, skal man være lykkelige for ikke at slutte sidst.
Efterårets profil: Mads Olesen
AGF – 11 point – 12. pladsen
”Vi vil være rækkens bedst spillende hold”, sådan lød målsætningen fra AGF’s U/17-hold inden sæsonstarten. Det fik landets ungdomsfodboldkyndige op af stolen. Med tanke på at holdet spiller i samme række som FC Nordsjælland, FC Midtjylland samt en lang række andre klassemandskaber, og i den forgange sæson blot havnede på niendepladsen, var det en særdeles interessant – og nok også en anelse optimistisk – udmelding. Men fair nok, for i starten af sæsonen var De Hvide fra Fredensvang en fornøjelse at følge. Sejre mod Randers, Vejle og uafgjort mod de forsvarende mestre fra Brøndby. Var AGF pludselig blevet guldaspirant? De lå jo i toppen.
Men det gjorde de ikke længe. For efter det uafgjorte resultat mod Brøndby løb århusianerne ind i tre nederlag på stribe, og som sæsonen skred frem stod det klart, at 2015/2016 heller ikke bliver sæsonen, hvor AGF får forløst U/17-holdets kæmpe potentiale. Med en håndfuld U-landsholdsspillere, 66 samarbejdsklubber og et veludviklet talentsetup burde AGF nemlig høre til i den bedste halvdel af U/17 Ligaen, men det ser efter første halvdel af sæsonen svært – for ikke at sige umuligt – ud. De hvidklædte østjyder spillede rekordmange uafgjorte kampe, og selvom uafgjort da er bedre end slet ingenting, så er de tørre fakta i december måned, at vi skal tilbage til sommer og august for at finde holdets seneste sejr – det er dælme lang tid siden! Når det så er sagt, så har AGF et særdeles spændende hold. Benjamin Hvidt, Magnus Kaastrup og Christian Bech er alle landsholdsspillere og har alderen med sig, for slet ikke at nævne den velraffinerede midtbanedirigent Kasper Lunding, der også har U-landskampe under bæltet. Der er potentiale til noget stort for Allan K. Jepsens tropper, men med potentiale og godt spil vinder man intet. Der skal point på kontoen.
Efterårets profil: Kasper Lunding
Randers – 13 point – 11. pladsen
I Randers kommer vinterpausen belejligt. De unge, kronjyske heste haltede sig igennem den sidste del af efteråret. Man skal således helt tilbage til d. 17. oktober for at finde den seneste Randers-sejr, og i november lykkedes det også randrusianerne som det eneste hold at tabe til prygelknaben Haderslev. Efter sæsonens sidste kamp, hvor et helt og aldeles passivt Randers-hold tabte med 2-0 til FC Nordsjælland, var holdets træner Mads S. Lyng da også fuld af forståelse for, at de unge spillere har brug for pause. Den aggressivitet, gejst og motivation som kendetegner holdet, var i efterårets sidste fase ikke til at se.
Men rent faktisk er 11. pladsen ikke så skidt igen. Holdet stod nemlig inden sæsonen med et seriøst problem. For første gang i to sæsoner var måltyven Emil Riis ikke længere tilgængelig på U/17-holdet. Han var blevet for gammel, rykket op i U/19-truppen og siden solgt til engelske Derby (hvor han i øvrigt fortsat scorer massevis af mål). 41 mål havde Emil Riis scoret i sine to sæsoner – hvem skulle erstatte alle de mål? Riis’ efterfølger hedder Marcus Mølvadgaard, og har i store træk formået at løfte den tunge arv, Emil Riis efterlod. Ni scoringer i 13 kampe fra Møldvadgaards fødder (og hoved) er bestemt godkendt, og kan han fortsatte det scoringsgennemsnit i foråret, og Randers finde tilbage til den ydmyge, viljestærke stil, så er der grundlag for et flot forår i Kronjylland.
Efterårets profil: Majaliwa Msabaha
OB – 13 point – 10. pladsen
Med samme pointantal som Randers finder vi OB. Det fynske storhold er efterhånden blevet overhalet af andre mere innovative klubber, når det kommer til talentudvikling. I sidste sæson blev man nummer næstsidst i U/17 Ligaen, og i denne hænger man atter i sølet. Den traditionsrige storklub, som man sagtens kan argumentere for, at OB er – altså storklub – har ligesom AGF alle forudsætninger for at høre til eliten af talentudviklere i Danmark, men det er trods et stort opland af samarbejdsklubber og dygtige trænere, er dette ikke tilfældet.
Historien om fynboernes efterårssæson starter med fire kampe uden sejr. Det behagede naturligvis ikke holdets dygtige træner Anders Skjoldemose, og til øboernes held slog man Esbjerg i sæsonens femte kamp. Siden har det været så som så med succesoplevelser for fynboerne. Formkurven har været opadgående for holdet, som dog i den grad har manglet en målkonge. Holdets topscorer er midtbanespilleren Julius Eskesen, som godt nok er holdets bedste spiller, men som ikke kan være ansvarlig for at score målene. Det skal angriberne Philip Stoustrup, Peter Clement og Abdallah Al-Badri, men de tre spillere står tilsammen noteret for blot tre mål. Mod slutningen af efteråret testede man Elias Lamnaouar på toppen, og det gik egentligt ganske godt, så mon ikke Lamnaouar også er at finde i startopstillingen i det nye år? I den anden ende af banen er OB modsat angrebspladserne fremragende besat. Holdet råder over U/16-landsholdsmålmand Hans Christian Bernat, men det er Oliver Christensen, tidligere U/17-landsholdsaktuel, der vogter buret. Fynboerne har blot indkasseret 17 scoringer – det er ikke mange taget holdets placering i betragtning – og kan man fortsatte de gode defensive takter, går Anders Skjoldemoses talenter et fint forår i møde.
Efterårets profil: Julius Eksesen
Esbjerg – 13 point – 9. pladsen
Puha. Det har været nogle svære måneder for ellers så sejrsvante Esbjerg fB. Holdet har de seneste mange sæsoner kunnet prale af ædelt metal, men det bliver der næppe noget af i år. Vi var begyndt at regne vestjyderne blandt de absolut bedst hold i rækken – en formodning vi trækker tilbage. Jovist er U/17 Ligaen blot halvvejs, og der er pointmæssigt ikke den store afstand mellem holdene i tabellen, men med blot tre sejre i 13 kampe kan man ikke komme udenom, at Lars Vinds tropper har været efterårets helt store skuffelse.
Men hvad er gået galt for sidste sæsons bronzevindere? Har man simpelthen bare ramt to knap så velraffinerede årgange? Måske. Årgang 1999 og 2000 indeholder ikke helt så mange klassespillere, som f.eks. vestjydernes årgang 1998 gør det. Alligevel er der dog dygtige fodboldspillere på Gammel Vardevej. Frederik Christensen og Martin Egelund hører til de dygtigste fra årgang 1999, og også talenter årgang 2000 har bevist, at de har, hvad der skal til for at spille i U/17 Ligaen. Her kan nævnes backspilleren Oliver Olsen, den centrale forsvarsspiller Jacob Lønne og Martin Egelunds lillebror, Patrick. Med disse spillere, og den seriøse tilgang hele den vestjyske talentsektor har til spillet, skal foråret nok byde på succesoplevelser for EfB’s U/17-drenge.
Efterårets profil: Oliver Olsen
Silkeborg – 17 point – 8. pladsen
Vi kunne ikke helt forstå det. Efter fire kampe stod Silkeborgs bedste U/17-hold noteret for fire nederlag og en negativ målscore på 1-16. Wow, tænkte vi, hvor var det Silkeborg-hold henne, som spillede så flot pasningsfodbold, og vandt størstedelen af sine kampe? De var selvfølgelig ikke forsvundet, de gemte sig bare, og som bladene faldt af træerne og vinteren nærmede sig, fandt Silkeborg-talenterne storspillet frem. Et par uafgjorte resultater gav blod på tanden, og efter 4-2 sejren mod AGF i syvende spillerunde så Jesper Mikkelsens tropper sig ikke tilbage.
Fem af efterårets seks sidste opgør blev vundet. Klimaks var i årets sidste kamp mod FC Midtjylland. Her smadrede Søholt-talenterne de ellers så dygtige unge ulve, og 4-0-sejren var ikke ét mål for lidt. Historien om Silkeborg er et meget godt eksempel på, hvor meget det mentale har at sige i ungdomsfodbold. Lidt modgang og man taber en stribe kampe – og omvendt – lidt medgang og man er flyvende. Silkeborg har massevis af dygtige spillere. Jeppe Okkels er det største navn i en trup, som desuden indeholder Magnus Schelle, som netop har skrevet under på en tre-årig kontrakt, og Anes Travljanin, som i efterårets afgørende fase var holdets bedste. Kommer Silkeborg godt fra start i 2016, og får den fornødne medvind, så er der ingen grænser for, hvad holdet kan opnå.
Efterårets profil: Anes Travljanin