Cardiff søger angriber-erstatning i OB

Embed from Getty Images

I løbet af transfervinduet har OB kunne sige farvel til bl.a. Emil Larsen, der skal prøve lykken i Columbus Crew og Rasmus Falk, der dog spiller sæsonen ud inden hans FCK-eventyr begynder efter sommer. Engelske medier påstår at OB i løbet af weekenden bliver en spiller fattigere.

Det var ikke just succesfuldt for Andreas Cornelius, da han skiftede FCK ud med Cardiff i 2013. Et halvt år i klubben og det var det, før waliserne sendte den 22-årige angriber tilbage til hovedstaden. Nu er det walisiske Championship-hold igen på rov i Superligaen, hvor de kigger på Kenneth Zohore.

Den 21-årige angriber har haft en god efterårssæson, hvor han henad vejen har spillet sig ind i startopstillingen hos OB. I Cardiff City kigger man nu på en erstatning for deres forhenværende striker Joe Mason der har skiftet Cardiff ud med Wolverhampton her i vinter. Og selvom Cardiff-manager, Russell Slade, afviser at den unge angriber skulle være til lægetjek i klubben, påstår flere medier at Zohore ikke er langt fra den walisiske klub.

Der er ikke tale om et permanent skifter for Zohore, men blot en lejeaftale indtil man kan få den rette angriber på plads i klubben. Det tyder også på at waliserne har lært af deres fejl fra Cornelius-tiden, og ikke tager risikoen ved at hente en angriber der alligevel ikke slår til. OB har selv givet Zohore lov til at forhandle med andre klubber.

In this article