
Danmarks største site om dansk ungdomsfodbold er i rivende udvikling, og til foråret vil det betyde nye tiltag. Et af disse er omhandlende et tv-projekt, der skal lave løbende udsendelse om ungdomsfodbolden i Danmark i samarbejde med den allerede etablerede ungdoms tv-station, UP TV.
I den forbindelse søger vi unge, der vil være en del af vores unge og i forvejen ambitiøse og målrettede redaktion.
Vi søger folk med alle former for interesse, så uanset om du vil lave lyd, optage video, lave reportager eller være studievært, så smid os en ansøgning under “skriv for os” eller på mail: “sabro@dbold.dk”. Inkludér venligst i din ansøgning lidt info om dig selv, hvad din interesse i projektet og tv er, samt hvad du helst vil arbejde med.
Overvejer du at søge ind som studievært eller anden form for studiearbejder, forventer vi, at du har mulighed for at komme til København. Har du blot lyst til at stå for at lave reportager, kan du være bosat hvor som helst i landet.
Vi besidder allerede det nødvendige materiale til projektet, og det er derfor ikke nødvendigt at have noget af dette til rådighed.
Det kan vi tilbyde dig:
– Fede stadionoplevelser
– Kontakt til prof. fodboldsspillere
– Nyttige kontakter
– Foredrag fra prof. journalister
– Prof. daglig journalisthjælp
– Unikt fællesskab
– Årlige fælles arrangementer
Det forventer vi til gengæld:
– Du er minimum 13 år
– Du har en fornuftig fodboldviden (hvis du vil være reporter eller studievært)
– Du har vilje til at samarbejde og lære samt gå-på-mod og kreativitet
– Du er nysgerrig og ambitiøst, så du kan deltagende i et konstant fremadskridende projekt
– Du er indstillet på at dit arbejde er frivilligt, men kan betale sig på andre måder i fremtiden
– (Hvis du kan udtrykke dig skriftligt på højt niveau, er dette et plus, og så vil vi meget gerne vide det)